229 / 360
221
dem. Saasom de, der i Begyndelsen vare saa vilde, grove og
uregjerlige, a t de liderligste Børn paa Gaderne havde ej kundet
giøre det værre, end disse ofte anstillede sig, dog ved GUDS
kraftig-virkende Naade ere blevne saa forandrede, a t man neppe
skulde troe, det var de samme Børn.«
(Wiberg og nævnte Skrift).
1727—1733.
Edvard OLlosen Schwartzkopf.
Fød t 1700 i Manger i Bergens Stift, hvor hans Fader var P ræ st;
blev S tuden t som P riv atist 1721; 1727 ansat som Lærer ved V aj
senhuset og underskrev som saadan tillige med sine ovennævnte
Medlærere en Klage over Spisningen, en Klage, der var medvir
kende til, a t Økonomen
Korte
fik sin Afsked, og a t P i p e r blev
an tag et i Stedet for.
1731 foreslaar
Ewald,
a t der tillægges Schwartzkopf fire Eksem
plarer af alt det, som trykkes, saa længe han forestaar Korrekturen.
D irektionen gaar ind herpaa og bifalder ligeledes det følgende Aar
Ewalds
Forslag a t antage Schwartzkopf i Lucoppidans Plads ved
Korrekturen og herfor give ham aarlig 100 Rdl. foruden frit K am
mer, Lys og Brænde til Nødtørftighed.
Schwartzkopf var im idlertid ogsaa blevet paavirket af Herrn-
hutismen, og dette førte til hans Afskedigelse. Den 24. December
1733 blev han nemlig indkaldt for D irektionen og adspurgt, om
han havde lad et en T ra k ta t »om de 8 Saligheder« trykke hos Bog
try k k e r Groth og derefter i et Brev, der blev frem lagt, havde y tre t,
a t andre Folk ta lte ilde derom, og han derfor havde opfordret Groth
til a t holde det skjult. Da han tilstod, a t han havde faaet denne
Bog, der forøvrigt menes a t være skrevet af
Christian David
fra
H errnhu t, fra
Geert Hansen,
og da han iøvrigt mente, a t dette var
sket uden for Stiftelsen og var en Privatsag, resolverede Direktio
nen, at,
»efterdi han under den P ræ tex t kunde føre Missions-Collegiet i
mange V idtløftigheder og gøre Vajsenhuset fordægtig for mange,
kunde han faa 8 Dages Betænkningstid, men ellers søge anden
Lejlighed, saasom mand ej videre behøver hans Tjeneste.«
Da han foretrak a t gaa straks, blev han selve Juleaften dim it
te re t og opholdt sig derefter i København som »studiosus emeritus«
og L itte ra t. Han var en Mand af flersidige Interesser. P aa H isto
rikeren
Hans Grams
Opfordring begyndte han i 1740 et lille »histo
risk Erindringsleksikon«, som i 1868 blev o p tryk t i »Danske Sam
linger« og indeholder en Række gode Oplysninger om Mænd fra
hans Sam tid. 1743 blev han paa
Langebechs
Opfordring
Roslgaards
Medarbejder ved det danske Leksikon, og han gavnede i det kgl.
danske Selskabs første Aar dette paa forskellig Maade baade ved
M anuskripter og Piecer. Han har fremdeles oversat og selv skrevet