227 / 360
219
Ligeledes udtaler lian Ønsket om, a t Børnene i hver Klasse faar
sit eget Klædeskab,
»thi Lus gaar fra den ene Klasses Klæder paa den andens.«
1731 ansøger han tillige med sin Kollega
Sollhau
om Orlov til
en Rejse til Halle, dels fordi de efter 3% Aars stedsevarigt Arbejde
med Børnene trænger til nogen Tids fuldkommen Hvile og Styrke,
inden de, hvad Hs. Majestæt for nylig har lovet dem, kommer i
gejstligt Embede, og dels fordi de gerne vil høre nogle af de gode
Mænd i Halle, som de inde paa Vajsenhuset har faaet adskillige
gode Tanker om. De agter a t vandre til Fods til Halle for bedre
a t kunne se sig om ; men af F ryg t for Hververe beder de om Pas.
Tilladelsen gives dem paa det følgende Direktionsmøde tillige med
Anbefalingsskrivelser og Pas, ligesom det meddeles dem, at deres
Stillinger skal staa dem aabne ved deres Hjemkomst.
Geert Hansen kom dog aldrig mere tilbage til Vajsenhuset; han
var blevet grebet af den Konventikelbevægelse, som efter
Zinsen-
dorphs
Besøg i København 1731 havde tag e t saa stæ rkt et Opsving,
og allerede inden sin Afrejse var han stæ rkt betaget heraf.
I de senere Aar næynes han jævnlig som en af de mere frem
trædende i den lierrnhutisk-separatistiske K reds; 1734 v a r han rime
ligvis i H errnhu t. 1739 opholder han sig i Norge og holder »gude
lige Forsamlinger« flere Steder i K ristiania Stift til stor Misfornøjelse
for Biskop
Dorph,
der betegner ham som en farlig Person og ud
virker et kongeligt Mandat til a t udvise ham af Norge. Til Trods
herfor er han endnu i det følgende Aar i fuld Gang med a t holde
gudelige Forsam linger i Jarlsberg Provsti, hvor han taler om K risti
nære Genkomst og Tusindaarsrigets Begyndelse.
Hvorledes og hvor han endte sit Liv, vides ikke, men hans Svær
merier gik videre og videre; det fortælles saaledes om ham , a t han
paa en af sine Vandringer paa Landet skal have u d strak t sig over
en død Mand for med Elias som Forbillede a t kalde den døde til
Live igen.
(H. F. Rørdam, F. Elle Jensen, Arkivet).
1727—1732.
Jacob Mortensen Thillerup.
F ød t 1690 paa Hørbygaard, som hans Fader ejede; blev S tudent
1708 fra Herlufsholm og cand. theol. 1712. Ansat ved Vajsenhuset
fra 11. Oktober 1727.
Ved kgl. R eskript af 14. Decbr. 1731 om Befordring af veltjente
Lærere ved Vajsenhuset, nævnes han tilligemed
Geert Hansen
og
nedennævnte
Solthau
som en af dem, der ifølge Direktionens Ind
stilling en Maaned i Forvejen,
»hidtil flittig, trolig og vel haver informeret Ungdommen og op
ført sig christelig og retsindig«,