![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0248.jpg)
243
Snupkes, Ansøgning om Pension, var Snupkes sidste Aar paa V aj
senhuset meget sørgelige, th i Enken,
»hun fortjener saa megen mere Medynk, som hun efter en lang
Forlovelse indlod sig i Ægteskab med sin Mand Matthias Snupke,
efter a t han allerede var angrebet paa Forstanden, i det Haab
hun med sin omhyggelige og kierlige Omgang skulde b ragt ham
til R ette, hvilket ej lykkedes, men hun saaledes h ar tilb rag t
tre Aar med ham i den ynkværdigste T ilstand; bemeldte Snupke
har tie n t ved Stiftelsen og udvist vedbørlig Retskaffenhed; men
siden Stiftelsen hverken kan eller bør udrede Pension, saa for
driste vi os allerunderdanigst a t recommandere (til Hs. Majestæt)
Supplikantinden til Bønhørelse.«
1760—1763.
Peder Jacobsen Lund.
F ød t 1725 i København, Søn af Borger Jacob Lund; S tudent
fra Metropolitanskolen 1754, cand. theol. 1757, Adjunctus 1758 og
an taget efter Rhodes Afsked til Skrivemester og K antor, »da han
skriver efter Rhodes H aand og er vel skikket til a t undervise i
Skriven og Regnen«; var tillige Korrektør ved Trykkeriet.
Blev 1767 Kapellan og fra 1776 Sognepræst i Rødby, hvor han
døde 1782, »kjed af Livet«.
(Wiberg).
1761—1765.
Christen Nielsen Stauning.
Født i Aarhus 1732, Student fra Viborg 1751 og cand. theol.
1754.
E fter forgæves a t have søgt Skrivelærer- og Kantorembedet 1760,
blev han det næste Aar Præceptor og v ar dette til 1765, da han
blev Sognepræst til Viby og Thiset, hvor han forblev til sin Død
1786.
(Wiberg).
1761—1767.
Bjørn Christian Lund.
Fød t 1738 i Ølby, hvor Faderen var P ræ st; Student fra Viborg
1756 og cand. theol. 1759.
Fik i 1760 Tilladelse a t bo paa Vajsenhuset hos sin Ven S tau
ning og blev selv Adjunctus Aaret efter, men fik kun 10 Rdl. i
Løn, til Brændsel; 1764 blev han Informator, som Præceptorerne
fra nu af kaldes. 1767 Kapellan i Storehedinge og 1785 til sin Død
1809 Sognepræst til Hellested.
H an h a r udgivet saavel teologiske som genealogiske Skrifter,
navnlig om »Rosenkrantzerne«s og »de Thotters ældgamle Stamme«,
allerede mens han v ar paa Vajsenhuset.
(Wiberg, Nyerup).
16
*