247 / 360
239
ling, men ogsaa af Biskop A rent: »Mrs. Lym er blevet et andet
Menneske . . hans Vandring har i nogen Tid væ ret ordentlig . .«
Ansøgningen slutter med et langt Vers, der ender:
Trende Ting blir da u d re tte t:
Gud blir æret, jeg biir lette t,
Herrens Zion glædes kand.«
nemlig, hvis han fik Embedet, hvad han ikke gjorde; derimod
rejser han i 66 efter ko rt forinden a t have m istet et Barn, der lige
var døbt, til Kbh., hvorfor han skylder sin Ven Halling nogle Penge.
I Marts 67 skriver samme, a t han in te t som helst h ar hø rt fra Lym
siden hans Afrejse til Kbh., og Konen har heller in te t hørt, im id
lertid kan Halling ikke blive ved med a t underholde hende. Den
18. Maj indkom im idlertid en Skrivelse fra S. C. B ranner om,
»at Studiosus Lym (Lime), som forhen har væ ret Inform ator
paa Vh., er efter Beretning i Aftes afgaaen ved Døden, men
in te t h ar efterlad t sig, hvorfor han kan blive begravet, hvorfor
det henstilles, a t Vh. giver et K v artal af Pensionen til Begra
velsen, og saa vil Professores Universitatis ved Sammenskud be
sørge det manglende.«
I Ju n i anmoder Enken, E lisabeth Marie R andolphsdatter, om
a t beholde Pensionen, men D irektionen nægter dette.
(Arkivet).
1753—1756.
Hans Vilhelm Bugge.
Cand. theol., ansat ved Charitéskolen 16/2 53 og forblev ved Pige
skolen til 1/3 56, da han søgte om Afsked herfra og ligeledes for
lod Regensen, som han qua Præceptor havde haft.
(Arkivet).
1756—1759.
Peder Saxtorph.
Fød t 1720 i Allerslev, hvor Faderen v ar P ræ st; S tudent fra Vi
borg 1745 og cand. theol. 1752, Præceptor 1756; han underviste
1758 en Vaj se
Jørgen Smith
gratis til Artium .
1759
Sognepræst til R aarup og Glim, 1762 til Saaby og Kidserup,
1780 Kapellan og 1799 Sognepræst til Nicolaj Kirke. Han var den
sidste
Sognepræst ved Nicolaj Kirke, døde 1803 og har udgivet
en Række Skrifter til Dels med herrnhutisk Anstrøg.
(Wiberg).
1756—1758.
Hans Matthias Orning.
Cand. theol., ansat 1756, anmoder tillige med sine Medlærere
Horrebow og Saxtorph om Tilladelse til a t holde Aftensang med
Børnene, hvilket tillodes dem. I Ju n i 1758 andrager han om Af
sked, »da jeg ej længere har Lyst til a t forblive«; hvor han tog hen,
meddeles ikke.