246 / 360
238
ofte paa Vers, saaledes slu tter han Ansøgningen
0111
et Embede
paa Bornholm, hvor han
»et ganske Aar for 9 Aar siden har prædiket og med hvad F rug t
kan ses af de A ttester, som bevise, a t der endnu er en stor Del
Mennesker der paa Landet, som gerne vil høre ham prædike« —
med flg. Vers:
»Jeg beder Lljelp, nu H jelp behøves,
De har dog ingen Æ re af,
A t jeg hver Dag og Stund bedrøves,
Indtil jeg segner i min Grav!«
1758
rejser han til sin Fødeby Bergen og søger om K aldet her,
idet han vedlægger gode A ttester for hæderligt L evnet; næste Aar
søger han paa ny Bergen og henviser til Professor Haberdorphs
A ttest fra foregaaende Aar og tilføjer:
»det forholder sig i Sandhed saaledes, a t alle brave og retsindige
Folk her (i Bergen) elsker mig og visseligen ynsker a t kunne
faa og beholde mig som en ordentlig Lærer her i Staden. Ligesom
det og vilde blive min gamle Stiffader en stor Fornøjelse for
det, som han efter sin ringe Formue har anvendt paa min Ung
doms Opdragelse . . .
En Bergens Fisker var min Far,
Men, Sir! min Lykke større var
Om jeg fik Lov at fiske der
De dyrekøbte Mennisker.«
Dette Vers satte han aabenbart megen Tillid til, th i han gen
tager det i 1762 i sin 17. Ansøgning, hvori han siger, a t han i de
sidste 4 Aar h ar væ ret H jæ lpepræst i Bergen. 18/7 61 søger han
om en Maaneds Forskud for a t kunne gifte sig, da hans trolovede
sidder i smaa K aar efter sin første Mand, der forliste, og »da han
selv bevislig i et halv t Aar har holdt sig fra Drik«. Da H o l s t e i n dør
1763, griber Lym straks Anledning til a t anbefale sig hos den nye
Præses Grev T h o t t , og da han paa ny søger Præ stekaldet — med
de sædvanlige Vers — i sin Fødeby, meddeler han, a t han h a r vi
karieret i
4 14
Aar som H jæ lpepræst og i 1
y2
Aar som Skolehokler
og herfor faaet 40 Rdl. aarlig. I Anledning heraf nedsatte D irek
tionen til hans store Sorg Pensionen til det halve, hvorfor der ind
kommer Skrivelser fra S tudent Halling og fra S tiftsprovst
Rennord
for a t anbefale ham. Finckenhagen skriver da til Lym :
»At De har gode udvortes Gaver er vel bekiendt, men saa-
længe ei vides, hvad Virkning De h a r tillad t samme a t have
paa Deres eget H iertes sande Forandring, saa kand begribes, a t
Frimodighed mangler til a t anbefale Dem.«
1764 søger han paa ny, anbefalet ikke blot af Rennord og H al-