245 / 360
237
»med Pension . . . og for alting a t han ikke ved a t dim itteres
skal være udelukt fra den Forfremmelse, hand i 6 Aar h a r tien t
for, men have Forhaabning,
0111
ikke saa ju st a t beholde sit Se-
nium , saa dog at have Adgang til Ds. Højgrevelige Excellences
Naade og naadige Befordring, n aar det kiendelig kand erfares,
a t de ham betroede herlige Naturens Gaver ved Naade blive
helligede, da hand fremfor mange kand blive et Redskab i Guds
Haand.« Der tildeles ham da 100 Rdl. i Pension. 2 Dage efter
Afskeden beder han om a t faa U dstyr ved sin Bortgang lige
som selv det ringeste Barn i Vh., da han føler sig »som een, der
skal forlade sine Forældres Hus«; han ønsker derfor: en Peruque
til a t trække en Kasseking over, et P a r Benklæder, Strømper
og H at, fremdeles en god sort Klædning, »som jeg min J u stits
raad ydmygst h a r meldet vil koste 14 Rdl.«, 2 P a r Skoe og til
a t istand sæ tte en Sommerklædning, da een Klædning i den til
stundende Sommer nem t kan opslides . . . ialt et Beløb af 35
Rdl. og 4 M.
Disse Penge blev vist givet ham , ligesom hans Bøn
0111
Forskud
af den halve Pension »til mine strengeste Creditorer« blev bevilget.
Nogen Tid efter indstilles han af D irektionen til Maribo Sognekald,
men Em bedet var allerede besat, da han indgav sin Ansøgning.
Da det var af Betydning for ham a t skaffe god Vandelsattest,
fremsendte Bødker Lars Johansen Wang paa Lyms Begæring det
V idnesbyrd,
»at foruden jeg altid h ar fundet mig fornøjet ved hans offent
lige Taler og Præken, saavel i Helliggeistes K irke som og i det
kgl. Wæysenhus, saa h ar jeg især merket, hand maa have Mis
yndere, der vil sverte ham ; th i i de 6 å 8 Aar jeg har kiendt ham,
h ar jeg aldrig fundet ham uden i ædrue og skikkelig T ilstand;
jeg kan saa meget vissere forsikre dette, siden han forlod Wh.,
da han for sin Broders Skyld, der logerer hos mig, som oftest
kommer i m it Hus . . . .«
»For a t leve des sparsommeligere og se mig befriet for mine Cre
ditorer« drager han til Fredensborg. Herfra indsender han i Ok
tober en Besværing over den ilde Medfart Præsten P a l u d a n
h ar ladet ham blive til Del, idet denne har overfaldet ham og
ilde tilredet hans Ansigt, »saa han maa sidde i Enrum og ikke
kan vise sig for noget Menneske.« Til Bevis for sin Uskyldighed
fremlægger Lym skriftlige Erklæringer fra Værten i Asminderød
K ro og to andre Borgere, der bevidne, a t »han ædrue, uskyldig og
uden a t verge sig med modstand fik det beskadigede Ansigt, han
bær, af Præsten Hr. Paludan.« 1757 ansøger han om a t blive Skibs-
præ st paa Eskadren, hvilket loves ham, hvis han kan skaffe god
A tte st fra B iskoppen; en saadan A ttest fik han formodentlig ikke.
I E ftera aret 57 søger han forgæves flere Kald, hans Ansøgning er