294 / 360
286
De i København og Omegn fødte Børn udgør 85 %, derefter kommer det
øvrige Danmark med 14 %, hvorimod det øvrige Europa og de fremmede
Verdensdele kun udgør 1 % af hele Antallet.
Af de 6415 Børn, der er gaaet ud af Vajsenhusets Skole og Forsorg, er
184 (102 Drenge og 82 Piger) afgaaet ved Døden inden Konfirmationsalderen;
391 Born (247 Drenge og 144 Piger) er udgaaet i Utide, dels, for saa vidt det
har været Enkeborn, fordi Moderen har giftet sig paa ny, og dels er af det
anforte Antal 160 (101 Drenge og 59 Piger) blevet bortvist paa Grund af
Dovenskab eller navnlig paa Grund af slet Opførsel.
De herefter tiloversblevne 5840 Børn, 3065 Drenge og 2775 Piger, er alt-
saa blevet konfirmeret og anbragt af Vajsenhuset; men Spørgsmaalet er
jo,
hvorledes
de er blevet anbragt, og
hvad de er blevet til
senere hen i Livet.
Det første af disse Spørgsmaal kan til Nød besvares, da det jo til enhver
Tid har været Stiftelsens Opgave at anbringe
Drengene
i en god Lære; med
Pigerne
stiller det sig mindre let, da Protokollerne i den ældste Tid kun giver
meget sparsomme Meddelelser om disse og blot anfører, at de kom til Hus
gerning; selv for Drengenes Vedkommende mangler der i Perioder, da Pro
tokollen blev ført unøjagtig, navnlig fra Slutningen af 18. Aarhundrede,
Oplysninger om ikke mindre end 374 Drenges Anbringelse. Tilbage bliver da
2691 Drenge og af disse kom omtrent Halvdelen (1373) i Haandværkerlære,
902 gik til Handel, 152 til Søs, 102 til Landvæsen, 27 gik den militære Vej,
135 studerede ved Universitet, Seminarie eller Konservatorie.
At disse Anbringelser ved Børnenes Konfirmation ikke har været noget
helt Fejlgreb, viser den Omstændighed, at kun 61 Lærlinge har skiftet Lære
i det sidste Hundredaar, og at altsaa Besten har staaet deres Læretid ud og
er blevet Svend eller Kommis; men efter at have opnaaet denne Værdighed
er ikke saa ganske faa gaaet over til helt andre Beskæftigelser, eftersom Lysten
har drevet dem.
At der ogsaa i gamle Dage blev gaaet strengt til Værks mod den, der løb
af Lære, ses bl. a. af en Udskrift af den Combinerede Bets Protokol fra 1743,
i Henhold til hvilken »Matros Gudmanns Kone straffes med Fidelen een
Time paa Holmen« for at have holdt og skjult to Vajsenhusdrenge en Nat,
efter at de var løbet fra deres Mester og nu efter tilbørlig Straf var ført til
bage til denne igen.
I Vajsenhusets Trængsels Aar hed det i et Skrift kort efter Branden 1795,
»at ingen nogen Sinde havde hørt, hvad Vajsenhusets Drenge var blevne
til, de maatte derfor antages at føre en obskur Tilværelse«. Denne ringeagtende
Udtalelse om Vajsenhusets Elever — en Bingeagt, der jo ogsaa kommer til
Orde hos Hostrup i »Genboerne«, naar Kobbersmed Smith haaner Smede
svend Lars med, at hans Arbejde »kan jo enhver Vajsenhusdreng gøre efter«,
— bevirkede, at jeg for 25 Aar siden satte mig for at prøve paa at løse den
vanskelige og i og for sig uloselige Opgave at undersøge, hvad blev saa de
Drenge til i Livet, har de virkelig ført en saa obskur Tilværelse, at deres Ger
ning ikke taaler Lyset. Disse Undersøgelser førte til det glædelige Besultat,
at Hovedparten af Drengene ikke blot gjorde Mesterstykke, muligvis med