296 / 360
288
Ane Margrethe Lynge,
der udgik 1736 og kom i Tjeneste hos Skipper Soren
i København.
De var Søskende, og deres afdode Fader var Amtsbarber.
KATEKETER I GRONLAND
Den nære Forbindelse, der var mellem Missionskollegiet og Vajsenhuset,
hvis Forstander tillige var Sekretær i Kollegiet og som saadan førte hele
Korrespondancen angaaende Missionen i Grønland, bevirkede, at man fra
1737 begyndte at sende Vajsenhusdrenge op til Grønland for at hjælpe Egedes
Missionærer først og fremmest med Skolegerningen, men tillige ved Han
delen. Man havde det Ilaab, at disse Drenge hurtigt vilde kunne lære Sproget
og finde sig til Rette under de grønlandske Levevilkaar. Skønt, som foran
anført, Præceptor
Buch
stillede sig ret skeptisk over for Nytten af at sende
Drengene derop, tilfojede han dog i sin Skrivelse: »Naa, Gud kan gøre stort
af lidet og kan efter sin Barmhjertighed gøre disse Børn til nyttige Mænd
og gode Instrumenter« til Evangeliets Udbredelse.
Dette viste sig ogsaa at være rigtigt. Adskillige af dem forblev, skont us
selt lønnede, hele deres Liv i Grønland, tog sig indfødte Hustruer og fik
en meget stor Betydning for Missionen ikke blot ved at undervise Børnene,
men ogsaa ved at prædike Evangeliet, skont flere af dem ikke opnaaede at
blive præsteviet.
Nogle af de mest kendte er:
v.
Bartholomæus
(
Berthel
)
Laersen,
f. 1722 i København, Søn af en Drejer
svend; blev efter at have gaaet i Skolen 1737—1740 sendt til Godthaab, men
gik snart over til Brodremenigheden i Ny Herrnliut, Syd for Godthaab; her
ved kom han ganske vist i Strid med Egedes Mission, men blev alligevel paa
Grund af sin store Nidkærhed ordineret til Præst i Sukkertoppen 1764 og
gjorde her et stort og
i
Missionens Historie almindelig anerkendt dygtigt
Arbejde indtil sin Død i December 1782. Han havde tilegnet sig Sproget til
Fuldkommenhed saaledes, at han oversatte store Dele af Ny Testamente
paa Grønlandsk.
1744 giftede han sig med Gronlænderinden Susanne (f. 1728, død 1799)
og deres tre Sønner Joseph, Jacob og Frederik Bertlielsen opdrog han til
Missionærer, og deres Sønner og Sønnesønner blev ligeledes Missionærer der
oppe lige indtil Nutiden.
v.
Jens Pedersen Mørk,
fodt 1721 i Helsinge, Son af en Bonde, optaget
1733 og udgik 1739 til Christianshaab (og Jacobshavn), hvor han virkede
uafbrudt i 41 Aar og havde den væsentligste Skyld i Kristendommens Ind
førelse omkring Diskobugten. Han var en alvorlig troende Mand med stor
Arbejdsevne og særlige Gaver til at paavirke Grønlænderne, hvis Sprog han
talte som en indfodt.
Under de mange skiftende Missionærer var han den faste Støtte, der vej
ledede dem, satte dem ind i Sproget og Forholdene.
Han var gift med Gronlænderinden Magdalena (f. 1730, død 1796), og