295 / 360
287
baade »Løvefødder og Gesvejsninger«, og derefter etablerede selvstændige
Forretninger som Haandværkere og Købmænd, men mange af dem gjorde
sig tillige paa anden Maade fortjent af Samfundet. At der paa den anden Side
mellem de henved 6000 tidligere Elever ogsaa er nogle, som har ligget Sam
fundet til Byrde, kan ikke og skal ikke heller skjules; det er imidlertid et
forsvindende Faatal, der er »gaaet til Bunds« paa Grund af Alkohol eller er
kommet i Konflikt med Lovene. Af de c. 1300, der er konfirmerede i min Tid,
er der sikkert højst en Snes, der er kommet paa den forkerte Side af Tilværelsen.
En af Grundene til, at mange af Vajsenhusets Konfirmander ikke er naaet
saa højt op paa Samfundsstigen i Tidernes Lob, er den sørgelige Tilbøjelig
hed til Sygdom, som mange, navnlig af de forældreløse, har modtaget i Arv
fra de tidligt afdøde Forældre. Ved en Undersøgelse af de c. 2500, der er kon
firmeret i de sidste 100 Aar, viser det sig, at 175 er afgaaet ved Døden, inden
de havde naaet en Alder af 30 Aar, og heraf blev de 61 ikke tyve Aar gam
mel. Paa den anden Side er ogsaa mange naaet højt op i Alderen, og der lever
endnu nogle, der er over 90 Aar.
I de sidste 60 Aar er der indgaaet mindst 46 Ægteskaber mellem forhen
værende Vajsenhusianere.
Det vilde være fristende at fremføre, hvad hver enkelt Elev er blevet til,
men dette vilde blive en altfor vidtløftig Bog. I det følgende er derfor kun
anført en Del af dem, der har haft eller har mere eller mindre selvstændige
Stillinger. Foran hver enkelt af de anførte Navne er sat et f. eller v. til An
givelse af, om paagældende har været faderløs eller Vajse (forældreløs) i sin
Skoletid.
De fø r s te Vajser var
Sophia, Lene
og
Christianci Stoud,
der blev indskrevet
1720 og modtog Pengeunderstøttelse fra nævnte Aar, men blev boende hos
deres Morfader, Magister og Provst Christian Wellejus i Lintrup i Ribe Stift.
De var Døtre af Sognepræst til Søndersø, Hr. Peder Otto Stoud og Lene
Welleja, der begge døde, da de var paa Besøg i Lintrup ved Karen Wellejas
Bryllup med Pir. Peder Hygom, den senere Biskop i Aarhus.
Af disse tre Børn, som selv efter Skolens Aabning 1727 fik Tilladelse til
at blive i Bedsteforældrenes Hjem og altsaa var de første af de saakaldte
NBVajser, døde
Christianci
allerede et Par Aar efter, hvorimod
Sophia Stoud
blev gift med Hospitalspræsten i Bibe Niels Astrup Hygom, med hvem hun
havde en Søn og 2 Døtre, af hvilken den ene blev gift med Kapellanen i Bibe
David Grønlund; Sophia blev Enke 1744 og levede endnu 1780.
Lene Stoud
blev gift med Morfaderens Efterfølger i Lintrup Michael Boy-
sen; hun døde 1744 og hendes Mand 1774; de havde 3 Born, af hvilke Dat
teren Lene blev ovennævnte David Grønlunds anden Hustru, og Sønnen
Christian Faderens Efterfølger som Præst i Lintrup.
(Bloch: Den fynske Gejstlighed).
De to ældste Skolevajser, optaget 11. Oktober 1727 henholdsvis som
Drengevajse Nr. 1 og Pigevajse Nr. 2, var som tidligere anført
Jens Lynge,
der udgik 1740 for at komme i Lære hos Kirurg Johan Hein-
richsen, og