![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0093.jpg)
90
Allerede i August s. A. kom der Forespørgsel, om Stif
telsen vilde sælge sin Grund. Direktionen var i Begyndelsen
uvillig stemt herimod og mente blandt andet, at maaske
Trykkeri- og Apotekprivilegiet kunde anses som knyttet til
St ede t . 17. Oktober udstedte Kongen imidlertid et Brev til
Direktionen, som, da »Vajsenhusets tidligere Plads ansaas
for at være fortrinlig skikket til der a t opføre et Raadhus«,
fik Tilladelse til at afhænde hele den Plads, hvor Vajsen
huset havde staaet for 4 Rdl. pr. Kvadratalen, tilsammen
40,450 Rdl., dog at alt hvad der fandtes at staa og ligge
indtil Jordens Overflade, skulde tilhøre Vajsenhuset, men
bortskaffes inden April 1801. Den nyopførte Bogtrykkeri-
bygning skulde overlades Raadhuset, der maatte erstatte
Vajsenhuset, hvad dens Opførelse havde kostet. Iøvrigt
forsikrede Kongen, at hverken Stiftelsen eller dens Personale
paa Grund af Fraflytningen skulde tabe noget som helst
af de hidtil hafte Privilegier eller Rettigheder, men at disse
maatte følge Stiftelsen, paa hvilket andet Sted den end
maatte leje.
Pladsen blev solgt 19. Maj 1801, og man lejede i Studie
stræde Nr. 112 og 113 Lokale og Bolig for Bogtrykkeriet
og dets Bestyrer; Forstander Gude lejede sig ind hos tid
ligere Forstander U r sin paa Nørregade og holdt Kontor
der, Apoteket blev drevet af Bl au paa Vesterbro, og ende
lig førtes Boghandelen hos Bu c h ved Nørreport. At Stif
telsens Virksomhed var spredt over saa mange Steder var
ligesaa uheldigt som ubekvemt; Direktionen begyndte der
for snart at søge Udveje til at faa hele Virksomheden sam
let under eet og muligvis købe en bekvem Grund, hvor
man tillige kunde indtage c. 50 Børn til Pleje og Under
visning, idet man nu opgav Tanken om selv at opføre en
Bygning til dette Brug. Hertil kom, at Børnetallet i 1801
var nedsunket til 51, og selv om et Avertissement i Adresse
avisen og Berlingske Tidende forøgede Antallet til 66, var
der i 1802 kun 40 af disse, der var i Pleje i Hovedstaden,
hvorimod Resten var anbragt paa Landet. Direktionen ind
ledede derfor en Forhandling med de forskellige Stiftsøvrig
heder for at formaa disse til paa Stiftelsens Regning at