Previous Page  94 / 360 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 94 / 360 Next Page
Page Background

90

Allerede i August s. A. kom der Forespørgsel, om Stif­

telsen vilde sælge sin Grund. Direktionen var i Begyndelsen

uvillig stemt herimod og mente blandt andet, at maaske

Trykkeri- og Apotekprivilegiet kunde anses som knyttet til

St ede t . 17. Oktober udstedte Kongen imidlertid et Brev til

Direktionen, som, da »Vajsenhusets tidligere Plads ansaas

for at være fortrinlig skikket til der a t opføre et Raadhus«,

fik Tilladelse til at afhænde hele den Plads, hvor Vajsen­

huset havde staaet for 4 Rdl. pr. Kvadratalen, tilsammen

40,450 Rdl., dog at alt hvad der fandtes at staa og ligge

indtil Jordens Overflade, skulde tilhøre Vajsenhuset, men

bortskaffes inden April 1801. Den nyopførte Bogtrykkeri-

bygning skulde overlades Raadhuset, der maatte erstatte

Vajsenhuset, hvad dens Opførelse havde kostet. Iøvrigt

forsikrede Kongen, at hverken Stiftelsen eller dens Personale

paa Grund af Fraflytningen skulde tabe noget som helst

af de hidtil hafte Privilegier eller Rettigheder, men at disse

maatte følge Stiftelsen, paa hvilket andet Sted den end

maatte leje.

Pladsen blev solgt 19. Maj 1801, og man lejede i Studie­

stræde Nr. 112 og 113 Lokale og Bolig for Bogtrykkeriet

og dets Bestyrer; Forstander Gude lejede sig ind hos tid­

ligere Forstander U r sin paa Nørregade og holdt Kontor

der, Apoteket blev drevet af Bl au paa Vesterbro, og ende­

lig førtes Boghandelen hos Bu c h ved Nørreport. At Stif­

telsens Virksomhed var spredt over saa mange Steder var

ligesaa uheldigt som ubekvemt; Direktionen begyndte der­

for snart at søge Udveje til at faa hele Virksomheden sam­

let under eet og muligvis købe en bekvem Grund, hvor

man tillige kunde indtage c. 50 Børn til Pleje og Under­

visning, idet man nu opgav Tanken om selv at opføre en

Bygning til dette Brug. Hertil kom, at Børnetallet i 1801

var nedsunket til 51, og selv om et Avertissement i Adresse­

avisen og Berlingske Tidende forøgede Antallet til 66, var

der i 1802 kun 40 af disse, der var i Pleje i Hovedstaden,

hvorimod Resten var anbragt paa Landet. Direktionen ind­

ledede derfor en Forhandling med de forskellige Stiftsøvrig­

heder for at formaa disse til paa Stiftelsens Regning at