97 / 360
93
at nogen af dem kom til Skade. Jeg ilede straks til for at slukke,
men den Røg og Damp, vi saa, var kun af Gibsdækkene, som var
nedslagne.
Tidlig paa Aftenen slog en af Congreveraketterne mod et Vindue
i Forstuen uden for mit Kontor, og vilde have tændt, hvis vi ikke
havde været ved Haanden og slukket. Ud paa Natten kom en anden
Raket ind i Bogtrykkeriet, men ogsaa her blev Ilden slukket uden
at gøre Skade.
Natten til 4. September led Vajsenhusets Gaard saa meget, at
Skaden senere vurderedes til 1670 Rdl. Endog i den liden dertil
hørende Have saas det siden hen, at en Bombe var faldet ned og
ved sin Springen havde slaget Huller i Murene og de nærmeste Huse.
Dagen tilforn havde jeg ladet en stor Del Grus kaste op for Vin
duerne efter først at have lukket Skodderne for samme. Samme
Nat saa man sig nødt til at afvise dem, der kom med Kvæstede af
alle Slags, for at der kunde være Plads til Landeværnet, hvorfor
der blev sat to Soldater med dragne Sabler uden for Stiftelsen.
Om Morgenen hørte vi en skrækkelig Alarm, og da Bogtrykkeren
og jeg straks ilede ud for at se, hvad Grunden var, erfarede vi, at
en Bombe var slaaet ned gennem Taget og to Lofter over den Del
af Forhuset, hvor mit Sovekammer var, havde splittet, hvad der
fandtes, lige til Panelet og endelig et stort Stykke af den faret igen
nem Gulvet. Ikke længe efter slog en ny Bombe hele Gibsdækket
ned i 2. Etage ved Siden af Kollegiestuen.
Disse to sidste Tildragelser satte min Hustru i saa megen Skræk
og Bekymring, at hun spurgte mig, om vi da alle skulde knuses
i denne Gaard, der var ligesom et Maal for Fjendens Bomber. Jeg
svarede hende, at da jeg nu havde udholdt tre saa farlige Nætter
og Dage i Vajsenhusets Gaard, kunde jeg vel forsvare at bringe
hende og vore Børn i Sikkerhed, ligesom det vel og var Tid til at
tænke paa at skaffe min Kasse, Regnskaber o. s. v. ud af Gaarden.
Efter at have bragt alt og alle i Sikkerhed paa Christianshavn,
ilede jeg Søndag d. 6. om Morgenen saa hurtigt den ubeskrivelige
Færdsel og store Folkemængde vilde tillade det, tilbage til Staden
og saa til min store Glæde, at Vajsenhusets Gaard endnu var uan-
greben af Ilden, skønt Luften var tyk af Røg bag om den. Da Under
handlingerne om Kapitulation var sluttede den 7de Kl. 4 om Mor
genen, var det gyseligt over al Beskrivelse at gaa gennem de øde
lagte, især de afbrændte Gader, der tillige var farlige at passere.
I Vajsenhusets Gaard var det et endnu jammerligere Syn at se Blodet
paa Trapper og Vægge af de Kvæstede, som slæbtes op paa Laza
rettet. Af mine Værelser var mit Sovekammer ganske ruineret, i
mine Døtres Værelse ved Siden af alle Vinduerne sonderslagne,
Gibsdækket i min Sal til Gaden og det halve af Gibsdækket i Kol
legiets Forsamlingssal var nedslaaet ligesom alle Ruderne var ude.«