Elektricitetsværk. Det gav her et noget billigere Anlæg uden
at forringe Virkningsgraden.
Omformerne blev ligesom de tidligere Kascadeomformere
opstillet paa tvers af Salen med Transformatorerne i Kælde
ren for Enden af Omformerfundamentet. For at faa tilstræk
kelig Højde maatte Transformatorrummene dog gaa lidt over
Maskinsalsgulvet, hvad der egentlig ikke prydede Salen. Trans
formatorluften fik sit eget Indtag fra den store Gaard og
sugedes af en Blæser gennem Transformatorrummene.
Naar det blev muligt at undgaa store Byggearbejder for at
skaffe Plads til 30 KV Højspændingsapparatanlæget paa Go
thersgades Elektricitetsværk, skyldtes det Anvendelsen af
Reyrolles
lukkede pansrede System til dette Formaal. Dette
kunde installeres langs Maskinsalens Sidevæg uden iøvrigt at
indskrænke den til Etankeromformerne og deres Transforma
torer nødvendige Plads.
Til Instrumenterne og Manøvrehaandtagene m. m. var der
god Plads paa det gamle Reguleringspodium.
Etankeromformerne særlig den i Helsingborg byggede havde
vel i Begyndelsen enkelte mindre Mangler, men i det store og
hele har de funktioneret godt.
UDVIDELSE AF BRAGESGADES UNDERSTATION 1926-28.
Den vedblivende stærke Udvikling af Sporvejselektricitets
forbruget paa det yderste Nørrebro nødvendiggjorde i 1926
en større Udvidelse af Bragesgades Understation.
Ved Imødekommenhed fra Københavns Sporvejes Side blev
det muligt at forlænge den existerende Omformerbygning ret
betydeligt langs Bragesgade, saa der ikke alene blev Plads for
de 2 Ensrettere å 500 KW med Transformatorer og Højspæn
dingsanlæg, men ogsaa til fremtidig 2 Stk. 800 KW Ensrettere.
Værkbygningen udførtes i 2 Etager ligesom den existerende
Bygning, for at Lysbatteriet eventuelt senere kunde erholde
en ønskelig Udvidelse; samtidigt med at dette da skete, var
det Tanken at nedlægge Pufferbatteriet for Sporvejsdriften,
105