109 / 124
idet dette ved Indførelse af Ensretterdrift vilde blive ret over
flødigt.
Bygningsarbejdet maatte stærkt forceres for at muliggøre
at faa Ensretteren inden Vintertiden 1926—27, og det lykke
des Entreprenøren Murermester Kaj Rothe at overholde Ter
minerne. Arkitekt Vald. Schmidt var som sædvanligt vor Ar
kitekt, og Siemens-Schuckert havde Leverancen af Ensrettere,
Transformatorer og Højspændingsapparaturen samt af det au
tomatiske Tavle- og Relaisanlæg. Det første Arbejde, der skul
de gøres, da Grunden var udgravet og Kælderen til den nye
Bygning udføres, var iøvrigt at skaffe den fornødne Plads i
denne Kælder for Transformatoren til Forbindelse med Nesa.
Det lykkedes vel, ingen Vinteren kom, at faa Ensretteren til
Brug, men Anlæget viste saa mange Mangler og var iøvrigt
paa flere Punkter i Uoverensstemmelse med Kontrakten, at
Driften af den hen paa Foraaret maatte indstilles. Transfor
matorerne maatte efter hinanden sendes til Nürnberg for at
omvikles for at tilfredsstille Kontraktens Fordringer med
Hensyn til Spændingsforskellen mellem fuld Belastning og
Tomgang, og for at bekæmpe de farlige Tilbagetændinger
maatte Firmaet gaa ind paa at levere Hurtigafbrydere for
Jævnstrømmen fra Ensretteren. Selvfølgelig vilde det gamle
hæderkronede Verdensfirma sætte alt ind paa ogsaa her at
levere et tilfredsstillende Anlæg, og dette lykkedes ogsaa i
Løbet af 1927.
Det kunde imidlertid ikke nægtes, at med Hensyn til Ens
rettere havde Brown, Boveri & Co. under Krigen faaet et tek
nisk Forspring, som Firmaet vedblivende bestræbte sig for at
fastholde overfor de to andre Konstruktører og Byggere af
store Staalensrettere: Siemens og A. E. G., og netop i disse
Aar fremkom B. B. C. med nye epokegørende Fremskridt, som
baade muliggjorde Bygningen af Ensrettertyper til meget store
Ydelser (op til 16000 Amp.), og som syntes at eliminere den
Kilde til Usikkerhed i Ensretterdriften, som Tilbagetændin
gerne virkelig var.
I Løbet af 1928 blev 2 af de mindre Omformere — nemlig