26 / 124
V E S T R E E L E K T R I C I T E T S V Æ R K
Den voxende Interesse for elektrisk Belysning og den sti
gende Belastning paa Elektricitetsværket bevirkede, at der
maatte tænkes ikke alene paa Værkets Udvidelse som alle
rede omtalt, men ogsaa paa Elektricitetsforsyning af andre
Bydele.
Af andre Bydele laa Vesterbrokvarteret med Raadhusplad-
sen og Frederiksberggade nærmest for, da det ikke havde
været muligt med Spændingen 2 X 1 1 0 Volt økonomisk at
strække sig længere end til Nytorv.
Allerede 1894 begyndte Undersøgelserne af Beliggenheden
og Projekteringen til et Værk i denne Bydel. Kommunen
stillede her Grunden 3600 m2, hvorpaa Vestre E. skulde ligge
til Disposition, men en Tyngdepunktsberegning af Vesterbro
kvarterets Gasforbrug gav egentligt, at Beliggenheden af et
nyt Værk her burde være noget længere ude paa Vesterbro.
Med den Udvikling, Kvarteret ved Raadhuspladsen senere
har undergaaet, ved Flytningen af Hovedbanestationen umid
delbart opad Vestre E. og ved det vældige Knudepunkt for
den elektriske Sporvejstrafik, som Raadhuspladsen blev, maa
det imidlertid erkendes, at Vestre E. har faaet den bedst mu
lige Placering.
1895 blev Projekt og Overslag indsendt til Magistraten, men
Gothersgades E.’s Rentabilitet laa endnu ikke saa klar for
Dagen, at Magistraten ønskede at forelægge Bevillingsforslag
for Borgerrepræsentationen. Først da Regnskabet for 1895
23