40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

Dampmaskinerne havde Frikarts Ventilgliderstyring. Hver

Maskine havde kun én Dynamo til 225—280 Volt Spænding,

og Typen var Siemens indv. Poltype. En Kørekran til Haand-

kraft beherskede hele Salen.

Værkets Økonomi var efter Forholdene — den gennemsnit

lige ringe Belastning — god. Det varede ikke længe, inden

der maatte tænkes paa Udvidelse af Materiellet, og Værkbyg

ningerne var alle opførte til at kunne modtage en saadan.

Denne Udvidelse fandt Sted i 2 Trin 1901—1902 med 3 store

opretstaaende Tregangsdampmaskiner af Burmeister & Wains

nye Typemaskine med Cylindergliderstyring og til let Over

hedning. Hver af Maskinerne var direkte koblede til en Dy

namo af Siemens og Halskes nye Type med udvendige Poler,

idet dette Firma nu helt havde forladt Dynamotypen med ind

vendige Poler som ikke rationel. Dynamoerne var max. paa

500 KW og til en Spænding 450—560 Volt; da Værkernes

Overgang til den dobbelte Driftspænding i Mellemtiden var

vedtaget, (herom nærmere i et efterfølgende Afsnit), og da

Levering af Sporvejselektricitet stod for, blev Kedelanlæget

udvidet med 2 Tischbeins Kedler paa 250 m2 Ildpil. Disse

Kedler — Dobbeltkedler med underliggende Lancashirekedel

og overliggende Røgrørskedel — ydede 4000—5000 kg Damp

i Timen og var i Tyskland komne stærkt frem paa Grund af

deres høje Virkningsgrad. De blev til Vestre E. leverede af

Firmaet Borsig, Berlin.

Lysbatteriets Størrelse blev fordoblet og et Pufferbatteri an

skaffet til Brug for Levering af Strøm til de elektriske Spor

veje, som jo i 1902 kom i Drift i København.

OVERGANG TIL 2 X 220 VOLT SPÆNDINGEN.

I Slutningen af Halvfemserne var Spørgsmaalet om Over

gang til den dobbelte Glødelampespænding altsaa 220 Volt i

Stedet for 110 bleven rejst og havde vakt megen Opmærk

somhed paa flere Steder i Udlandet.

Den dobbelte Driftspænding vilde jo for de existerende