førsel ad Søvejen, som Direktør Hagemann ved Udvalgsbe
tænkningens Fremlæggelse i Salen berørte, maatte Værket
være anlagt som Højspændingsværk, men hertil var Tiden
efter min Mening endnu ikke moden. Der var endnu ved Aar-
hundredskiftet noget embryonisk over Højspændingscentral-
anlægene, og først under Udviklingen nogle Aar ind i det nye
Aarhundrede fik man — med Amerika i Spidsen — Øjnene
op for Løsningen af de mange nye Problemer og Vanskelig
heder, som fremkom ved Indførelse af Højspændingen i store
Elektricitetsværker.
Men mange dyre og bitre Erfaringer maatte først gøres, og
de Højspændingstavleanlæg, som ved Aarhundredskiftet brag
tes til Udførelse, fik ikke mange Aars Levevarighed.
Bevillingen til Østre E.’s Anlæg blev givet Aar 1900 og lød
paa 2.850.000 Kr. Anlæget omfattede Bygningen af et Kedel-
hus og et Maskinhus med parallele Længdeakser vinkelrette
paa Østre Allé samt en Akkumulatorkælder under en Del af
Pladsen.
Paa den ene Side af Maskinhuset sprang en to Etagers
Apparatbygning frem, og Akkumulatorbatterierne blev an
bragte i en stor Kælder, indrettet dels under Apparatbygnin
gen, dels under det frie Areal mellem Maskinhuset og Nabo
grunden mod Øst.
Bevillingen omfattede — foruden de egentlige Arkitekt- og
Ingeniørarbejder — 3 Dampdynamoer paa 5 å 600 KW, 5 Ked
ler til 12 Ato., 1 Lys- og 1 Pufferbatteri, forskellige Hjælpema
skiner, de fornødne Tavleinstrumenter og Beguleringsappa-
rater og det elektriske Lysledningsnet for Øster- og Nørrebro.
Medens Stadsarkitekten ledede Værkbygningernes Opførelse
og Stadsingeniøren de egentlige Ingeniørarbejder — herunder
Nedlægningen af Til- og Afgangsledningerne for Kølevandet
fra Sortedamsøen — blev de øvrige Arbejder ved dels offent
lig, dels bunden Licitation udstykket, en stor Mængde Entre
priser gennem vort eget Byggekontor. Ledningsnettet lagdes
32