haandfyrede — yderst til venstre mod Adelgade. Bag de 4
Kedler blev én »Calverts« Economiser opstillet.
Der var nogle Vanskeligheder ved Kedlerne den første Tid,
idet de var sensible for Overkogning overfor ringe Mængder
af Saltvand i Kondensatet. Manglen blev afhjulpet dels ved
Anbringelse af en ekstra Dampbeholder over Kedlerne, dels
ved at indskrænke Cirkulationen mellem de to nederste
»drnms«.
løvrigt viste Kedlerne sig udmærkede, gav uden Vanske
lighed ved 13 Atm. o. T. 6000 kg Damp i Timen med god
Økonomi.
Det store og godt disponerede Fyrrum viste god Forbræn
ding af Kul
ilden
Røgulemper.
Kedlerne var ejheller ved godt Fødevand vanskelige at
rense, og Vedligeholdelsesudgifterne i det Hele ikke store.
Med Startningen af Stokerfyring paa Østre E.’s Kedelanlæg
var Elektricitetsværkerne kommen ind paa Kulfyring. Gas
værkernes Kokssmuld, som Gothersgade og Vestre Elektrici
tetsværk havde været en væsentlig Aftager af, blev efterhaan-
den optaget af alm. Forbrugere og praktisk set forladt af Elek
tricitetsværkerne omkring Aarhundredskiftet. Hertil bidrog
— ved Kedlernes efterhaanden stærkere Forcering Ulemperne
ved Askeregn i Værkernes nærmeste Omgivelser. — Klager
særlig fra Gothersgades E.’s Kvarter var mange.
Paa Østre E. optoges Fyring med skotske Antraciter, saa-
ledes var Aitken Navigation Smalls bl. a. en meget søgt og
god Vare, og hele Koks paa de haandfyrede Vandrørskedler.
I det nye Gothersgade Anneks kom man fortrinsvis ind paa
Benyttelsen af vaskede skotske Smaakul (Singles), som med
sine ca. 6000 Cal. pr. kg Kul viste sig at være det rigtige
Brændsel for Kæderisten.
Kedel- og Maskinhuset var adskilte ved en lav Portbygning,
som gav Mulighed for Gennemkørsel fra den egentlige Værks-
gaard til Gaarden Adelgade 16, og som ovenover denne Gen
nemkørsel afgav Pladsen for Opstillingen af Olieudskilnings-
40