40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

at virke paa rene indvendige Kedelflader angreb Jernmate

rialet.

Afhjælpningen skete ved at frembringe et tyndt Stenover

træk igen i Kedlen, og efter at Bruun & Løweners Fødevands-

renser var sat ud af Drift, og den gamle skønsvise Tilsætning

af Udfældningsmidler atter taget op sammen med en nøje Re

gulering af Alun og Sodatilsætningen, fik vi efterhaanden Bugt

med yderligere Tæringer.

INDFØRELSE AF HØJSPÆNDT VEKSELSTRØM.

Den trefasede Vekselstrøm — Drejestrømmen — som pri

mær Elektricitetskilde havde fra de første Forsøg paa Frank

furterudstillingen i 1891 til henimod Slutningen af det 19de

Aarhundrede og Begyndelsen af det 20de Aarhundrede faaet

Indpas mange Steder. Det var mig ved Aarhundredeskiftet

klart, at Fremtidens Udvikling for Elektricitetsværkerne

maatte baseres herpaa. I Parsons Dampturbine, som paa

dette Tidspunkt fremkom, kom Midlet til stor Kraftkoncen

tration. Store Gasmaskiner var ogsaa en Tid paa Tale.

Det kunde anes, at de gamle Anlæg efterhaanden vilde

komme i Støbeskeen.

Efter at jeg paa en Rejse i 1904 havde studeret de nyeste

Kraftværker i U. S. A. og i Europa, bragte jeg Spørgsmaalet

om højspændt Vexelstrøm ved fremtidige Udvidelser af de

københavnske Værker frem. Og det trængte snart paa med

Udvidelser, thi Elektricitetsforbruget og Værkbelastningerne

steg stærkt, saaledes fra 1905 til 1908 omtrent til det dobbelte.

En Udvidelse kunde ske med Vexelstrømsmateriel paa

Østre E., men man kunde ogsaa tænke strax at tage Tyren

ved Hornene og bygge et helt nyt Kraftværk, som i saa Til

fælde skulde ligge ved Kalvebodstrand.

I en Indstilling om nye Udvidelser af Værkerne i 1906 drøf

tede jeg begge Muligheder, men sluttede med Forslag om fore

løbig at foretage Udvidelsen paa Østre Elektricitetsværk. Heri

var imidlertid Belysningsdirektør Windfeld Hansen ikke enig