50 / 124
med mig — det var en af de faa Gange, vi var uenige om tek
niske Spørgsmaal. Vi diskuterede Sagen baade i Breve og
mundtligt, men jeg kunde forstaa paa ham, at han var bleven
irriteret over ved flere Lejligheder i Borgerrepræsentationen
fremsat Kritik gaaende ud paa, at Belysningsvæsenet saa for
smaat paa Udviklingen. Han indrømmede overfor mig, at det
vilde være mest økonomisk at udvide først paa Østre E.,
men at Udviklingen utvivlsomt hurtig vilde kræve et nyt
Kraftværk.
Belysningsdirektørens Indstilling til Magistraten gik da ud
paa straks at bygge et Vekselstrømkraftværk. Stadsingeniø
ren støttede imidlertid mit Forslag, og Magistraten indstillede
mit Forslag til Gennemførelse til Borgerrepræsentationen.
Opfattelsen i Borgerrepræsentationen var delt, og det ned
satte Udvalg kunde ikke blive enig. Saa mødte jeg en Dag
Alfred Benzon, som var Medlem af Udvalget. Han sagde rent
ud, at Udvalget ikke vilde tage Stilling til Sagen, førend Wind-
feld Hansen og jeg var bleven enige.
Foranlediget heraf arbejdede jeg Østre Elektricitetsværks-
projektet endnu en Gang igennem, og det lykkedes mig at
finde en Løsning af dette, som gav en billigere Udvidelse af
Kedelanlæget. Dette accepterede W. H., og hurtigt efter fik
vi Magistratens og Borgerrepræsentationens Tilslutning til
Kompromiset og den fornødne Bevilling.
Det blev fastslaaet, at Generatorernes Vekselstrømsspæn
ding skulde være 6000 Volt og Periodetallet 50. 6000 Volt kan
med Nutidens Erfaringer ikke synes højt, men den Gang var
man baade i Amerika og Europa ængstelig for at gaa højere.
Periodetallet blev lykkeligt fastsat til 50. For 25 å 30 Aar
siden var der megen Tvivl om, hvilket det rigtige Periodetal
skulde være. 25 Perioder var der meget, der talte for, og 42
blev benyttet i England af det største private Selskab uden
for London, som tillige havde elektrisk Jernbanedrift. U. S. A.
benyttede almindeligt 60 Perioder.
Ikke lang Tid efter — i 1907 — kom Spørgsmaalet om de
indlemmede Distrikters Elektricitetsforsyning. Ved Lov af
47