40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

Tavleanlæget. De mægtige Olieafbrydere, som var konstrue

rede til en Brydningseffekt af 20000 KW (en som det syntes

os, egentlig urimelig stor Effekt), var 3-delte og fjernstyrede.

Jeg anfører, at Oliekasserne var indvendig træbeklædte, hvad

den Gang ikke var tilladt efter

tyske

Normer, men utvivlsomt

rigtigt.

Problemet Overspændingsbeskyttelse kom vi alvorligt ind

paa ved dette første Højspændingsanlæg.

Jeg mente bedst at møde Faren for Gennemslag ved i Ud

bygningsbetingelserne at forlange Konstruktionernes Isolation

sikret for den 3 å 4 dobbelte af normal Spænding, medens

de tyske Normer endnu paa dette Tidspunkt havde ganske

utilfredsstillende Prøvespændinger. Jeg tror, at denne Sikker

hedsmargin igennem Aarene har friet os for mange Uheld.

Men Westinghouse installerede desuden et Opladningssystem

for at undgaa Overspændinger ved Indsætning af Kabler m. m.

paa Spænding samt Wiirtzske Rullelynafledere for Overspæn

dinger, som iøvrigt kunde opstaa i Anlæget. Vi supplerede

iøvrigt dette med Siemens-Schuckerts kendte Hornlynaileder-

system.

Til Optagelse af Højspændingsanlæget maatte Tavlebygnin

gen forlænges imod Syd.

Hovednøglerne til Olieafbrydernes Fjernstyring blev paa en

skraa Pultflade monteret sammen med et »Dummy-bar« Sy

stem efter Westinghouse Praxis: Strømretningsvisere og for

skelligt farvede Signallamper angav hvilke Samleskinner og

Afbrydere, der var under eller uden Spænding.

ERFARINGER.

Erfaringerne med Stirling Kedlerne var kun gode. Tæring

og Overkogninger fandt ikke Sted, da der ikke til Kondensatet

tilførtes Olie, og Kølevandet var ferskt Vand.

For at forbedre Skovlematerialet til Turbinerne var Fa

brikerne gaaet til at sætte 25 pCt. Nikkel til Staalblandingen.

Det viste sig imidlertid at være altfor stor Nikkeltilsætning,