40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

idet Skovlene blev skøre, og inden der endnu hos os var fore

kommen nogen Kalamitet af denne Grund, bad Brown &

Boveri om Tilladelse til at ombytte disse Skovle med Staal-

skovle med kun 5 pCt. Nikkel. Disse Skovle holdt sig ret godt.

En Gennembrænding af en af Generatorernes Statorviklin-

ger faa Aar efter viste sig at skyldes Ozondannelse i Luftrum

mellem Isolationslagene. Dette nødvendiggjorde en Omiso

lering af Kobbermaterialet i begge Generatorers Statorviklin-

ger.

Den stærke Ventilation, som Generatorerne krævede, viste

sig ogsaa at nødvendiggøre en Filtrering af Generatorluften,

som ved Værkets egen Foranstaltning derefter blev indført.

Muslinger fra Sortedamssøen gav efter nogle Aars Forløb

Anledning til Forstyrrelser i Kølevandsforsyningen. Paa

Driftsbestyrerens Initiativ blev der i Rørene indsat rørfor

mede Riste, som let kunde udtages og renses.

Medens selve Højspændingeanlægets Montage var særdeles

god, var derimod Montagen af Styre- og Kontrolledninger

mindre god saa disse maatte omlægges. Viserinstrumenterne

maatte hyppigt justeres.

PLAN OM STRØM FRA SVERRIGS VANDFALD.

I 1909 traf jeg ved »Vereinigung der Elektrizitåtswerke’s«

Aarsmøde i Nürnberg Overingeniør Torsten son Holmgren,

som var Chef for den nybyggede Trollhåttan Kraftstation. Vi

kom til at tale om Kraftoverføring paa lange Afstande, og han

mente det muligt at sende Kraft i Form af 3 Fas Strøm de

ca. 400 km fra Trollhåttan til København, saa det kunde lønne

sig for København at aftage Strømmen. Der nævnedes ca. 90

Kr. pr. KW plus en lille Pris pr. KWT.

Jeg fik ham den følgende Vinter til at holde Foredrag i

Elektroteknisk Forening om Trollhåttans Kraftanlæg, og i

Slutningen af Foredraget kom han ind paa Muligheden af

Kraftoverføring til København. Projektet vakte offentlig en

betydelig Opsigt. Igennem en Skrivelse fra Magistraten til