men først gå, da han var fire; så begyndte faderen at under
vise eller rettere - dressere ham og førte det til forbavsende
resultater. D e t fortmiles, at biskop K ingo en gang på visitats
efter faderens ønske overhørte den lille W o lfb u rg , og vidunder
barnet talte da græsk og det endda i de forskellige dialekter;
da udbrød faderen med kendelig stolthed: Simplicitet, mi fili’
ut in te lliga t episcopus! 1695 blev han a f sin fader dim itteret
til universitetet; han var da 9 år og 2 måneder gammel, men
læste latin og græsk som sit modersmål, kunde gøre rede for
alle 7 græske dialekter, kunde så at sige hele ny testamente
udenad på græsk, var hjæmme i den bibelske geografi, arkæo
logi og historie, så han kunde gå op til theologisk eksamen,
om det skulde væ re; han var bevandret i logik og metafysik
og havde en forbavsende læsning a f klassikerne. Den opsigt,
han straks vakte ved universitetet, blev endnu større, da han
efter indskrivningen responderede ved en a f Jørgen Ursins dis
putatser, og det i professorers og fornemme mænds nærværelse;
det blev optegnet a f den københavnske månedsavis og a f
Bircherod 1 hans dagbøger. E n disputats om augurerne (1696)
bidrog også til hans berømmelse. I sit 12te år blev han stedt
for kongen for at holde en tale til ham på hebraisk, og på
stående fod oversatte han den efter opfordring på la tin 1). 1697
tog han bakkalaurgraden, 1699 theologisk eksamen; det følgende
ar var han — skønt kun 14 år gammel — med i studenter
væbningen og foretog derefter en Frankrigsrejse, hvor han
rejste ud med 28
i lommen, men kom hjæm med en lille
formue. N u blev han alumnus på Borchs ko lleg ium . her holdt
han tre disputatser: D e Paradiso seu horto Edenis 18/u 1704,
Supplementum criticæ sacræ Ed va rd i L eigh I — I I 16/
i
2 1705 og
h i 1706. I de samme år tog han magistergraden og blev
kommunitetsdekan (1706). 1712 blev han præst på Avernakø,
men forsømte sit embede for at udarbejde en ny kritisk ud-
Borchs kollegiums historie.
fi
Pontoppidans
skrevne forts, til Ann. eccl. Dan.
9*