134
Hans Olrik.
17 13
havde han tag et den theologiske licenciatg rad ved K ø b en
havns universitet, f 1 7 2 9 1).
Ludvig Holberg
(th. Ve 1709 — UA> 1714). Ho lbergs op
hold på Borchs kollegium falder sammen med det første tids
rum a f hans store og for folkets udvikling så betydningsfulde
forfattervirksomhed. H a n var nylig fy ld t 24 år, da han tid lig
i året 1709 kom hjæm fra sin tredje udenlandsrejse. I Eng land
og H o lland havde han tilegnet sig de nye tanker, han vilde
føre frem , og nu på den sidste rejse havde han — sammen
med den tidligere Borchianer Fleischer — lé t ad de tyske p ro
fessorers pedanteri. H a n havde a f helbredshensyn lag t a f at
drikke vin, til kammeraternes spot, men m eget sundt for hans
pengepung, og på de endeløse tyske ageposter havde han fået
smag for k a ffe ; på den sidste del a f rejsen havde han næsten
fået liv et plaget a f sig ved en svensk Jakob v. Thyboes snak;
— ko rt sagt, han var den H o lbe rg , vi kender, med sit vid, sin
k ritik og sine særheder. E fte r sin hjæmkomst måtte han »af
nød, mod sit ønske« overtage en huslærerplads hos geheimeråd
G jedde og boede altså nu i den store gård ved siden a f Borchs
kollegium . D en 1. Juni blev han tilligem ed den bekendte Joa
chim W ie la n d t og en slægtning og navne til O lu f Borch ud
nævnt til alumnus; først den n . A u g . tiltråd te han im idlertid
sin plads, og noget senere opgav han sin brydsomme lærer
virksomhed. I sin levnedsbeskrivelse (Epistola ad virum peril-
lustrem ) mindes H o lb e rg Borchs kollegium først og fremmest
som det sted, hvo r han udfoldede sin første forfattervirksomhed,
og det kan han med god g rund : 1711 udgav han sin »Intro-
duction til de fornemste Europæ iske R igers H isto rier«, 1713
fulgte »Anhanget« d ertil; fremdeles udarbejdede han en K r i
stian IV s og F red e rik IIIs historie, som han i manuskript (fol.)
tilegnede kongen, og det banede ham vej til professoratet;
')
Thura
86 f. 273. 279.
Worm
I.
Bloch
, Fynske gejstlighed I 671 ff.
A. Jantzen
i Bricka, D. b.
1
.
J . Poscholanus
, De honor. Danor. 149 (Thottske
saml. 18 31 4to).