140
Hans Olrik.
Søren Eilertz
(Rip. th. n /i2 1711 — n /3 1715), præstesøn
fra Ringkøbing, født 1692, dimitteret fra Ribe 1708, blev dernæst
baccalaureus og tog attestats; 1712 blev han kommunitetsdekan.
D isputatser: De narratione libri Judith I—II 20/6 og 21/i2 1712,
Decas observationum critico-historicarum (uden respondens) Dec.
1713, Cogitata probabilia de
dfut/uoviw /usas/i/SQirw
in versione
rwv
LXX Ps. 91, 6 20/6 1714. På grund af sin fremragende
dygtighed blev han allerede 1714 kaldet til at være rektor i
Kerteminde; 1719 blev han vicerektor i Odense, 1721 sogne
præst for Rødby og Ringsebølle på Låland, f 1753. Han havde
et godt bibliothek og var ifølge en samtidig »en net og færdig
Latinist, for resten ingen Muldvarpe i Religions Sager«1).
Christian Bagger
(th. n /e 1712 — u /s 1715), født 1692,
søn af Sællands berømte biskop Hans Bagger (f 1693), depo
nerede fra Sorø 1709. På kollegiet blev han en gang over
falden af den voldsomme Fr. Lysholm2). Disputatser: Exerci-
tium hist. crit de Therapeutis apud Philonem Judæum in libro
de vita contemplativa3) 23/i2 1712, Creophagia ante diluvium
licita 7/2 1714, De epulis feralibus veterum Ebræorum 19/i2 1714.
Efter kollegietiden rejste Bagger udenlands, blev ved sin hjæm-
komst professor, først i lavere mathematik, så i logik, sidst i rets
videnskab; tillige blev han højesteretsassessor og 1736 dr. juris
bullatus. 1738 blev han stiftamtmand i Bergen, men døde 17414).
Peder Edvardsen Friis
(fil.
11
/12 1712 — 8/s 1716, inspektor
efter Niels Aagaard), født 1691, søn af en borgmester i Svend
borg, student fra Fredriksborg 1710, tog attestats med laud.
og blev magister. I de 3V2 år, han var på kollegiet, har han
')
Thura
57 f.
Bloch
I 526.
Rohde
, Saml. t. Lålands hist. 499. Danske
saml. IV 85.
Wiberg
II 673. — Samtidige på kollegiet var bl. a.
Chr. Chri
stoffer Reenberg
(fil. ll/io 17 10 — "/* 1
7
1 2)> senere præst i Finderup og kendt
i litteraturen som modstander af Jørgen Ries’ Spectator, f 1757
(Wiberg
I 368,
Stolpe
IV 221 f.), og
Povl Dons
(med. n /n 1 7 1 1 —
llU
17 15 ), senere kancel
liråd, lagmand og læge i Throndhjem
(Ingerslev
II 213). s) Se ovenf. s. 85.
3) Dette skrift, der er en forherligelse af eneboerlivet, har i virkeligheden ikke
Filo til forfatter, men er fra 3dje årh. e. K r. 4)
Worm
I.
Hundrup
, Biografiske
efterretn. o. s. v. 134.
H. J . Huitfeldt-Kaas
i Bricka, D. b.
1
.