Borchs kollegiums historie.
underlig nok kun disputeret en gang: Paulus binominis Jan.
1714; rimeligvis er dette grunden til at han måtte fra kollegiet,
før de 5 år var udløbne. Friis blev præst i Skelskør (1720) og
skrev det bekendte skrift »Underretning om Schielskøer Kiøb-
sted«, f 1765 1).
Jakob Mnus
(th. 5/s 1713 — 21/n 1716. P. Friis’ efterfølger
som inspektor), præstesøn fra Kerteminde, født 1691, blev stu
dent 1708 og måtte døje meget i den efterfølgende hårde vinter,
men fik dog examen philosophicum med bedste karakter og
blev baccalaureus, hvorpå han rejste hjæm. Dog kom han
atter tilbage til København for at studere videre; i sit skruede
sprog fortæller han herom således: Vel ankommen did, foer ieg
omkring som i en Blomster-Eng, lærde baade af Levende og
Døde, hørte flittig paa de gamle Nachtergaler baade i Guds
Huse og paa den høye Skole, lagde mig efter Philologien, an-
seet som Hud og Kiød, og Philosophien som Been og Seener,.
efter Theologien som Siælen i det academiske Væsen................
Ellers holdt den daglig Mangel og immer Omsorg for Ophold-
ning meget tilbage; dog misted ieg heller god Undervisning
og mangt et godt Maaltid her og der, for at naae Studeringers
Maal«. For pesten flygtede han fra København, men kom til
bage og opnåede at få Borchs kollegium. Herom skriver han:
»Collegium Mediceum, det honestissimum Literarum Domicilium,
Æ des Sacris opportuna Camænis, stod mig alt i Hu, det kom
mig for, som ieg var født og baaren dertil, at det, som af Gud
saa og af den store Stifter, den udødelige Fader til mange
Sønner, som Collegianter, sal. Doet. Ole Borch, var ogsaa mig
tiltænkt, siden det just var indrettet og indviet mit Fødsels-Aar
1691. Der blev og en ledig Plads ansøgd ved Memorial i Con
sistorio, som hoygunstig udnævnede mig uværdig til Alumnum
siden og til Inspector«. Muus var ofte opponens, og selv skrev
han fire sammenhørende disputatser De caduceo Mercurii et bá
culo Mosis
15/ i
2
1 7 1 3 ,
20/ i
2
1 7 1 4 ,
25/io
1 7 U ,
22/5 i 7i6>
et
g ° dt
9
Wcrm
I.
Wiberg
III
81
.