154 / 390
Borchs kollegiums historie.
143
Arne Magnussens vejledning og naturvidenskaberne; theologien
havde han tydelig nok mindre tilovers for. A t han nu fik
plads på det mest ansete kollegium, måtte — som Pontoppidan
siger — opmuntre hans flid, men svække hans kræfter og skade
hans helbred. Det er allerede omtalt, at han slet ikke dispu
terede og utvivlsomt af den grund måtte forlade kollegiet 23.
Juni 1716. Næste forår tog han overanstrængt og mismodig
hjæm til Sønderjyllandx). De her fremdragne træk fra Bror
sons studenterliv stiller ham just ikke i noget glimrende lys;
men ret besét har de betydning til forståelse af hans kristelige
udvikling; efter en sådan tilbagegang er en kraftig åndelig
vækkelse mere forklarlig.
Balthazar Johannes de Buchwald
eller, som han selv skrev
sig i kvitteringsprotokollen, Johan Balthazar v. B. (med. & kem.
n U
1715 — 19/io 1719) var født 1697 °g søn
^en dygtige
indvandrede kirurg, prof. med., etatsråd Johannes v. Buchwald,
kongelig livlæge (f 1738). Allerede før B. J. Buchwald blev
student (1714), fulgte han kongen og sin fader på en rejse i
Holsten og Oldenburg, og hans kollegietid blev 1717 afbrudt
ved en lignende rejse, der udstraktes helt til Frankfurt. En
sådan bortrejse vilde ellers ikke være bleven tilladt nogen alum-
nus, med mindre han vilde opgive sin plads; men den unge
mediciner nød kongens gunst, og derfor så man gennem fingre
med det. Disputatser: Dissertatio anatómica de ossibus 12/6
1716, De chylificatione I —II (en anatomisk og en fysiologisk
del) 15/i2 1717 og 1718 a2). Buchwald var læge med liv og
sjæl; næsten daglig færdedes han på kvæsthuset, hvor han 1719
blev ansat som medhjælper. 1720 blev han dr. med., rejste
derpå udenlands, praktiserede så en tid, blev 1739 professor
med., har fortjenester af anatomien og fødselshjælpen, j* 1763
som etatsråd3).
>)
Pontoppidan,
Ann. eccl. Dan. IV . 160.
A. D. Jørgensen,
H. A. Bror
son (1887).
Sammes
art. i Bricka, D. b.
1
. Jfr. ovenf, s. 95. 105. *) I dispu
tatsfortegnelsen står der for 1
7
1
5
ved Buchwalds navn: Specimen, hue refe
rendum, dedit, qvod mox seqvitur.
3) Worm
I.
Hundrup
, Biograf, efterretn.