148
Hans Olrik.
per musicam I—III 27/e 1720, 23/i2 21 og 1722a; d e te re n noget
barnlig fremstilling af musikkens indvirken på dyr og mennesker,
hvorfor den anbefales mod melankoli og sindssyge; underlig nok,
skønt han kender Baglivis bog om tarantelen, omtaler han ikke ud
trykkelig musikken som helbredende middel mod »tarantismen«,
i alt fald ikke i de 2 første disputatser, som endnu er tilbage.
De næste disputatser er: De monstro cyclopio Hafniensi I—II
28/6 1724, en beskrivelse af misfosteret på kollegiet1) og et for
søg på at klare gåden ved en »forseelse« fra moderens sid e ;
under dette anfører han en mængde fantastiske historier fra ud
landet, ja giver endog til bedste en den gang meget bekendt
fabel om en kvinde, der fødte 1400 lilleputter! En tid var han
amanuensis hos Jens Bing og lagde sig særlig efter fødselshjælp ;
i dette uddannede han sig videre i S trassburg, blev udnævnt
til provinsialmedikus i Ribe, tog doktorgraden og var en over
ordenlig ansét og søgt læge, f 17602).
Christian Nold
(fil. 18/10 1721—11/e
1726),
født 1699 pa
Vibygård ved Roskilde, som ejedes af hans fader og navne,
en adoptivsøn af den bekendte prof. dr. theol. Christian Nold
(f 1683). 1719 blev han student fra Roskilde, tog 1721 attestats,
1726 magistergraden. Disputatser: De reditu Isaaci immolandi
ab Abrahamo promisso I—II 2/e 1722, 7/'e 1723, De abstractione
syllogistica sophismatum genetrice I—II
16le
I 724 °g 27/6
l
7
2
5>
Sciagraphia disputatoria (speciminis loco) 6/e 1726. I 10 år var
han kommunitetsdekan og holdt theologiske og filosofiske fore
læsninger, men »med maadelig succes«, da »hans udtale og Dona
docendi i andre maader vare gandske slette og ubehagelige«.
Men da han 1732 blev kommunitetsprovst og med theologiske
forelæsninger vikarierede for biskoppen, blev han mere agtet, og
hvor afholdt han var, derom vidner Wadskiærs klagesang, da
han forlod København for at blive præst i Karrebæk (1735) 5
senere blev han provst, f 1748R).
’ ) Jfr. ovenf. s. 33 f. 2) Saml. t. jysk hist. og topogr. X 85 ff.
Ingerslev
II 2 10 f.
Ju l. Petersen
i Briclta, D. b.
1
. 3)
Beckmann,
Hist. Communit. 139 f.