164 / 390
Borchs kollegiums historie.
153
været ædru, kommandanten var så forvirret, at han pryglede
løs på alle, også brandfolkene, og disse opgav snart al kamp
mod ilden og søgte at redde deres eget. En ny ildebrand op
stod på Nørregade ved en bryggerkarls ubetænksomhed, hele
Nørregade med sine mange bryggerier brændte, og ilden nåede
i løbet af natten og morgenen til udkanten ved Rosenborg
slotshave. Bispegården og Petri kirke brændte Torsdag morgen,
af Valkendorfs kollegium blev mærkelig nok kun øverste stok
værk ødelagt, nederste med bibliotheket blev redd e t; professor
Horrebow, der havde været beskæftiget på Rundetårn, mistede
næsten alt. Samtidig fandt man på det vanvittige råd at sprænge
»Blasen«, hjørnehuset af Nørregade og Gammeltorv; det gav
kun ilden mere næring. Gnisterne fængede i det mægtige spir
på Frue kirke, snart lyste det som en kæmpefakkel, indtil det
styrtede ned med et voldsomt b ra g ; hele kirken med det meget
bohave og andre ejendele, man for sikkerheds skyld havde bragt
derhen, — bl. a. biskop Worms store bibliothek — blev på koret
og sakristiet nær ødelagt i bund og grund. Ved samme tid,
Torsdag kl. 10 form., brændte universitetet med tilhørende byg
ninger og samlinger; kun den gamle kommunitetsbygning blev
reddet ved dekanen Brunchmanns åndsnærværelse. Så sprang
ilden over Fiolstræde, og Caspar Bartholins store professor
bolig, den hyggelige gamle degnegård (se s. 42), blev snart et
rov for luerne; han havde dog reddet det meste af sine sager
i rette tid, men Hans Bartholin, der boede ved siden af, var
mindre heldig. Det synes i det hele som om ildens raske frem-
trængen i Kannikestræde er kommen folk meget uventet, sa.
det kun var temlig lidt, man fik reddet. F ra Hans Bartholins
professorbolig greb ilden fat i Borchs kollegium, rimeligvis midt
på dagen; overraskende må det have været, man har vel over
vurderet bygningens sikkerhed, fordi den var grundmuret og
kobbertakt. Så godt som intet af kollegiets rige samlinger blev
bjærget. Alumnerne har vel først og fremmest sørget for deres
eget. Nogle har dog taget Borchs sølvkrucifiks med som kol
legiets største kostbarhed; ved denne bjærgning synes det dog