165 / 390
i54
Hans Olrik.
a t have lidt, i alt fald findes der i regnskabsbogen for 1731—32:
»For det sølv Crucifix at lade opkaage, og sølv, som fattedes,
a t tillægge, betalt guldsmeden 23 rdk«. En må have reddet
Borchs doktorpatent, ligeledes reddede man maleriet af Borch,
uden tvivl ved at skære det ud af rammen. (Disse minder fra
den første kollegietid gik desværre til grunde ved det andet
kollegiums brand). Alt hvad luerne kunde fortære, blev til
aske, alle bøgerne og de mange seværdigheder gik fuldstændig
til grunde. Murene styrtede dog ikke sammen; man kunde til
dels bruge dem til det andet kollegium, men de måtte naturlig
vis afstives1). De forbrændte kobberplader på taget faldt ned
mellem de røgsorte mure; senere blev de samlede op og solgte.
Haven var ødelagt, gipsstatuerne er vel bievne knuste, kun den
farnesiske Herkules stod støt mellem grusdynger og forkullede
levninger og har senere også trodset den næste ildebrand. —
Imidlertid var ilden også løben langs den sydlige side af Kan
nikestræde, Grams bolig brændte, men han fik reddet en del af
sine bø g e r; værst var det, at Arne Magnussen, der boede over
for kollegiet, ikke fik reddet hele sin kostbare samling, fordi han
uden at tænke sig faren nær havde sendt sine tjenere ud at
hjælpe andre, — et bevis på, hvor uventet ildens faren frem i
Kannikestræde har været. Professorboligen ved siden af og
Elers’ kollegium blev lagte i grus, snart slikkede luerne op
ad Regensens mure, men kirken blev reddet (omtrent kl.
4). Rundekirke med de kostbare astronomiske instrumenter,
Tyge Brahes og Ole Rømers stolte værker, og det kostbare, til
dels uerstattelige universitetsbibliothek var det næste smærtelige
tab. Vinden vendte sig nu, og ilden greb om sig ned mod
stranden; Skindergade, Klosterstræde, Ulfeldts plads o. s. v.
var snart rygende ruiner; om aftenen fik ilden fat i Helligånds
kirken: mens kirken brændte, kom de bekendte sangklokker
med deres sidste san g , mærkelig nok melodien til salmen:
') Regnsk.
1730
—
31
.