363 / 390
352
C. Raunkiær.
som oftest temmelig smal, og Havet gaar ofte over den lige
til Klitternes Fod; følgelig er Strandvegetationen overordentlig
fattig; rigest er den i Kalkterrænet i det nordlige Jylland, hvor
de hist og her mod Havet fremspringende Kalkknuder som
Svinkløv, Bulbjerg og Hanstholm beskytte de mellemliggende
lave Strækninger, hvor Stranden derfor, i det Mindste paa en
kelte Steder, gaar mere jævnt over i Klitterrænet, og hvor vi
derlor ogsaa have en rigere Strandvegetation. A f Planter, som
findes paa Grænsen af Stranden og Klitterne maa især nævnes
Cakile viaritirna, Salsola halt, Lathyrus maritimus
, som dog og
saa gaar op i de mod Havet vendende Kløfter i Klitterne, og
Agropyrum junceum;
denne sidste spiller en ikke uvigtig Rolle
ved Beskyttelsen af Kysten; ligesom de egentlige Klitgræsser,
der dog ikke gaa ned paa selve Stranden, trives den udmærket,
hvor der er Sandfog; den er derfor en vigtig Faktor ved
Dannelsen af de lave Klitter, der ofte findes paa Stranden ved
Foden af de egentlige Klitter og som tage det første Stød af
tor disse. A f andre Strandplanter skal her nævnes
Halianthus
peploides, Matiicavia tuodova vov. salma
og
Stotiliavimavia ma~
ntima,
hvilken sidste kun er funden i det nordlige Jylland, hvor
den er den Plante, der gaar nærmest ud til Havet.
Vende vi os nu til Klitterne i d e t s y d l i g e P a r t i , spe
cielt i Nord- og Sydholland, møder der os et ganske andet
Skue end i de jyske Klitter. Den Vegetation af Buske og
lave Tiæer, som finoes i de indre Klitdale og Klitsletter, har
jeg tidligere berørt og skal ikke atter her komme tilbage til
den uden blot for at gjenkalde den i Erindringen som et ka
rakteristisk Træk for de hollandske Klitter. Ogsaa udenfor de
skov- eller kratbevoksede Partier udmærke de hollandske Klitter
sig frem for de jyske saa vel ved en langt større Rigdom paa
Arter som ved en tættere Bevoksning. Je g vil til Sammen
ligning tage det mægtige Klitparti ud for Haarlem, mellem
Ijmuiden mod Nord og Vogelensang mod Syd. Klitterne ere