368 / 390
Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.
357
Grunden til Lyngens store Udbredelse i de jyske Klitter er
naturligvis først og fremmest den, at Klitterne her have lejret
sig paa fordums Hede- og Mosestrækninger; fra de Strækninger,
som ikke ere bievne ganske bedækkede med Sand breder
Lyngen sig saa efterhaanden ud over de lavere Partier af
Klitterne. Hvor vi derimod have med større, under Flyvesandet
helt begravede Omraader at gjøre, varer det meget længere,
inden Lyngen indfinder sig, dels fordi dens lette Frø ikke kunne
finde blivende Sted i det bevægelige Element, dels, hvis de
endelig under noget gunstigere Forhold spire, fører Vinden
Sandet bort fra de unge Planters Rødder, og Lyngen gaar ud.
Der maa først have dannet sig et Dække af andre Planter, i
Læ af hvilke Lyngen kan vokse til.
I de hollandske Klitter
forekommer Lyngen som tidligere nævnt kun i nogen større
Mængde mellem Callandsoog og Pergen, hvor Sandets Kalk-
holdighed ogsaa skal være mindre end længere mod Syd ; dog
findes den, om end overordentlig sparsomt, enkelte andre Steder
i den øvrige Del af det sydlige Parti’s Klitterræn. Grunden til,
at Lyngen ikke breder sig i de hollandske Klitter, søger jeg
derfor i Klitsandets store Kalkmængde, som denne Plante ikke
ynder. A t Kalkholdigheden ikke virker indirekte paa Lyngens
Udbredelse ved at begunstige Konkurrenterne, kan ses deraf, at
paa meget store Strækninger af Klitterrænet er, paa Grund af
Planternes isolerede Vækst, Konkurrencen at sætte lig Nul.
V i skulle nu til Slutning et Øjeblik betragte de forskjellige
Maader paa hvilke Klitplanterne formaa at tillæmpe sig efter
de for Plantevæksten ugunstige Forhold, som Klitterne i mange
Retninger frembyde. De Forhold, som Plantevæksten paa Klit
terne især have at tillæmpe sig efter, naar vi gaa ud fra Be
tingelserne paa det tilgrænsende Land, ere især Klitsandets store
Bevægelighed, dets Fattigdom paa opløselige Næringssalte og
Fugtighed i Forbindelse med ydre Betingelser for en stærk
Transpiration.