Previous Page  372 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 372 / 390 Next Page
Page Background

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

36

1

Epidermiscellernes Ydervægge, ved en forøget Udvikling af

Pallisadevævet og ofte ved Forøgelse eller endog Nydannelse

af Kollenkym i Stængelens Periferi. Disse ved Forsøg vundne

Resultater vise sig nu fuldstændig bekræftede ved Undersøgel­

sen af Klitplanterne i Naturen. Man træffer saaledes i Klitterne

især paa de mod Syd og Vest vendende Skraaninger en stor

Mængde D v æ r g f o r m e r med korte Stængler og smaa Blade,

f. Eks.

Viola tricolor

,

Viola canina, Erodium cicutarium

,

Lotus

corniculatus, Ononis repens, Thrincia hirta

,

Hieracium umbellatum,

H. Pilosella

og mange andre. Mange af disse have et højst

ejendommeligt Udseende, f. Eks. de to nævnte

Hieracium-

Arter,

der kun have en lille Roset af smaa Blade og en næsten sid­

dende, men ret stor Ku rv; de ligne i det hele taget mange af

de Compositeer, som man kjender fra lignende golde Lokalite­

ter, f. Eks. Ørkenstrækningerne i Chile.

En Ejendommelighed ved mange af Klitplanterne er det,

at deres Blade og Stængler ere tæt tiltrykte til Jorden, hvorved

Transpirationen saa vel som Fordampningen fra den dækkede

Jord maaske nok en Del formindskes. En stor Mængde Klit­

planter, men dog ikke alle, har en langt stærkere H a a r k l æ d ­

n i n g end Individer af samme Art under fugtigere Forhold;

dette gjælder almindelige Haar saa vel som Kirtelhaar. Saa­

ledes er

Ononis repens var. mitis

, som er overordentlig alminde­

lig i de Haarlemske Klitter, i den Grad kirtelhaaret, og Kirt­

lerne saa rigelig secernerende, at den i en mærkelig Grad

hæmmer Gangen ved at klæbe sig fast til Vandrerens Fødder.

Je g skal ikke her komme ind paa den indre Bygning,

men allerede for en overfladisk Betragtning tyder de smaa,

stive, undertiden næsten læderagtige Blade hos mange Klit­

planter paa en fastere Beskaffenhed, tykkere Vægge end hos

Individerne fra det indenfor Klitterne liggende Land.

Det er en Selvfølge, at Forholdene overalt i Klitterne

ikke ere lige ugunstige, saaledes ere de enkelte Klitbakkers

nordlige og østlige Skraaninger ikke nær saa udsatte for Ud­

tørring som de sydlige og vestlige, og Planterne her derfor