372 / 390
Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.
36
1
Epidermiscellernes Ydervægge, ved en forøget Udvikling af
Pallisadevævet og ofte ved Forøgelse eller endog Nydannelse
af Kollenkym i Stængelens Periferi. Disse ved Forsøg vundne
Resultater vise sig nu fuldstændig bekræftede ved Undersøgel
sen af Klitplanterne i Naturen. Man træffer saaledes i Klitterne
især paa de mod Syd og Vest vendende Skraaninger en stor
Mængde D v æ r g f o r m e r med korte Stængler og smaa Blade,
f. Eks.
Viola tricolor
,
Viola canina, Erodium cicutarium
,
Lotus
corniculatus, Ononis repens, Thrincia hirta
,
Hieracium umbellatum,
H. Pilosella
og mange andre. Mange af disse have et højst
ejendommeligt Udseende, f. Eks. de to nævnte
Hieracium-
Arter,
der kun have en lille Roset af smaa Blade og en næsten sid
dende, men ret stor Ku rv; de ligne i det hele taget mange af
de Compositeer, som man kjender fra lignende golde Lokalite
ter, f. Eks. Ørkenstrækningerne i Chile.
En Ejendommelighed ved mange af Klitplanterne er det,
at deres Blade og Stængler ere tæt tiltrykte til Jorden, hvorved
Transpirationen saa vel som Fordampningen fra den dækkede
Jord maaske nok en Del formindskes. En stor Mængde Klit
planter, men dog ikke alle, har en langt stærkere H a a r k l æ d
n i n g end Individer af samme Art under fugtigere Forhold;
dette gjælder almindelige Haar saa vel som Kirtelhaar. Saa
ledes er
Ononis repens var. mitis
, som er overordentlig alminde
lig i de Haarlemske Klitter, i den Grad kirtelhaaret, og Kirt
lerne saa rigelig secernerende, at den i en mærkelig Grad
hæmmer Gangen ved at klæbe sig fast til Vandrerens Fødder.
Je g skal ikke her komme ind paa den indre Bygning,
men allerede for en overfladisk Betragtning tyder de smaa,
stive, undertiden næsten læderagtige Blade hos mange Klit
planter paa en fastere Beskaffenhed, tykkere Vægge end hos
Individerne fra det indenfor Klitterne liggende Land.
Det er en Selvfølge, at Forholdene overalt i Klitterne
ikke ere lige ugunstige, saaledes ere de enkelte Klitbakkers
nordlige og østlige Skraaninger ikke nær saa udsatte for Ud
tørring som de sydlige og vestlige, og Planterne her derfor