370 / 390
Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.
359
et større eller mindre Sandlag; den Del af Skuddene, som der
ved forbliver omsluttet af Sand, udvikler sig som Jordstængel
med brunlige, ufuldkomne, skælformede Blade. Om Efteraaret,
efter Vækstperiodens Slutning, bliver Planten ofte helt bedækket
med Sand, hvorved den beskyttes Vinteren over; dette er vist
nok Grunden til, at man i Klitterne saa ofte finder overvintrede,
kraftige Eksemplarer af denne Plante; et saadant overvintret
Individs Knopper kunne om Eoraaret have et ret betydeligt
Sandlag at gjennembryde og faa derved meget langstrakte Jord
stængler, som udmærke sig ved en rig Forgrening ligesom T il
fældet er hos de egentlige Klitplanter. Hos mange andre Plan
ter kan en saadan forøget Udvikling af Jordstængler iagttages
f. Eks. hos
Viola canina var. sabnlosa, Galium verum var. htto-
ralis, Galium Mollugo
o. s. v.
Hvad det andet Punkt, F a t t i g d o m m e n p a a o p l ø s e
l i g e Næ r i n g s s a l t e , angaar, da kan det vel ikke benægtes,
at en saadan Fattigdom er tilstede; men dette forhindrer dog
ikke, at de allerfleste Planter, man i det Hele taget træffer i
Klitterne, trives fortrinlig, naar Læ- og Fugtighedsforholdene ere
gunstige; det er derfor neppe Næringsfattigdommen, der sætter
Grænserne for den tilstedeværende Klitvegetation, især da den
meget stærke Transpiration og den deraf følgende stærke Im-
bibition fra Jordbunden i det Mindste for en Del maa opveje
Fattigdommen paa Næringssalte. A f langt større Betydning ei
Jordbundens ringe Fugtighed i Forbindelse med Planternes
stærke Transpiration. Naar man ser bort fra Tiden umiddelbait
efter Regnskyllene, er det øverste L a g af Klitsandet aldeles tørt
og usammenhængende; dette Lags Mægtighed er ikke overalt
den samme: den retter sig dels efter Lokalitetens Beliggenhed,
dels efter Bevoksningens Grad. I dette tørre, usammenhængende
Sand kunne Planterne naturligvis ikke vokse. Men paa de aller
fleste Steder i Klitterne behøver man ikke at gaa ret mange
Tommer ned, før man træffer endog ret fugtige L ag med en
fastere Sammenhæng mellem de enkelte Korn. Kun saadanne
Planter, der have Evne til at udvikle saa lange Rødder, at d^