373 / 390
362
C. Raunkiær. Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegatation.
heller ikke saa udsatte for en for stærk Transpiration; vi finde
derfor ogsaa her, som tidligere omtalt, den tætteste Plantevækst
og den frodigste Udvikling af de enkelte Individer. Det samme
gjælder, men af en anden Grund, de yderste Klitter nærmest
Havet; her er Vegetationen for saa vidt heldig stillet, som den
fra Havet kommende Luft er rigere paa Vanddampe, hvorved
Transpirationen noget nedstemmes. Men her lige ved Havet
er Vindens Magt ogsaa størst; og hvor den som i Jylland er
saa stor, at Havklitten overalt sønderbrydes, saa at denne saa
godt som ingen Læ byder de indenfor den voksende Planter,
ser man ikke paa Vegetationen nogen særlig fordelagtig Virk
ning af Havets Nærhed. Anderledes i Holland: her er Hav
klitten for største Delen sammenhængende, ikke gjennembrudt,
og da den er meget h ø j, giver den fortrinlig Læ for Vegeta
tionen paa dens Inderside og i de tilgrænsende Dale, saa at
denne kan drage Fordel af den fugtigere Luft i Havets umid
delbare Nærhed. Derfor optræder Vegetationen i de hollandske
Klitter med en forholdsvis stor Frodighed i Klitterne nærmest
Havet lige til selve Havklittens Kam.