BorchsKollegiums

34§

C. Raunkiær.

rella laciistris,

to af de almindeligste Planter i grundt Vand i

Søer med Sandbund mellem Nymindegab og Blaavandshuk.

Por at give en P'orestilling om en saadan Klitslettes Vegetation

i Almindelighed skal jeg endvidere nævne de Planter, jeg

noterede fra ovennævnte Slette:

Juncus conglomeratus, J . fili-

f 'ormis

J . atricapillus

J . lamprocarpus

J . squarrosus

Carex

pamcea, C. flava , C. Oederi, C. vulgaris

C. stellulata

og enkelte

andre Carices,

Eriophormn angustifolium, Scirpus caespitosus

Heleocharis palusiris, Molinia coerulea, Nardus stricta, Agrostis

alba, A. vulgaris

A. camna, Pktagmites communis, Triodia de-

cumbens

Narthecium ossifragurn

Malaxis p aludosa, Mynca Gale,

Viola palustris, Radiola milligrana, Comarum palustre

Potentilla

Tormentilla, Lotus coruiculatus, Lythrum Salicaria, Hydrocotyle

vulgaris

Vaccinium uliginosum

Oxycoccus p alustris, Euphrasia

ojflcinalis

Pingidcula vulgaris

Gentiana Pneumonanthe

foruden

nogle mere tilfældige Gjæster, der kun fandtes paa saadanne

Steder, der tydelig bar Spor af Gjødning fra de græssende

Kreaturer; i Tilknytning hertil vil jeg gjøre opmærksom paa,

at Klitsletternes Vegetation langtfra er en naturlig Vegetation,

jeg mener dermed en saadan, som vi vilde faa, hvis Klitsletterne

fuldstændig bleve overladte til sig selv. De blive alle saavel

som de egentlige Klitter benyttede til Græsning af et ikke ringe

Antal Faar, og de større, mere frugtbare Sletter til Høbjærg

ning, hvilket, som tidligere berørt, naturligvis paa flere Maader

har en meget stor Indflydelse paa Plantevæksten.

Ret interessant er det at iagttage Rækkefølgen, i hvilken

de forskjellige Planter afløse hinanden fra Klitternes Fod ud

mod det fugtige Midtparti af Klitsletterne; Grænsen mellem de

Bælter, der indtages af de dominerende Planter er ofte paa

faldende skarp.

Det er især tydeligt i de mindre Klitsletter,

hvor Afstanden mellem Klittens Fod og Slettens fugtige Midt

parti er lille og Bælterne smalle, fordi Jordbundens Fugtigheds-

grad paa Grund af den stærkere Heldning hurtig bliver en

anden. Efterfølgende Forhold iagttages hyppig i Klitterne nær

Nymindegab: Begyndende ved Klitternes Fod finde vi føl