Previous Page  356 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 356 / 390 Next Page
Page Background

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

lige og det sydlige Gebet holder jeg mig derfor kun til Øerne.

De østfrisiske Øer udmærke sig ved en kjendelig Fattigdom paa

Ferskvands- og Sumpplanter. Foruden de ovenfor nævnte, for

alle tre Øgrupper og det tilgrænsende Fastland fælles, findes

her kun c. 14 andre Vand- og Sumpplanter, og af disse er kun

Catabrosa aquatica

særegen for disse Ø er; af de øvrige have de

3 fælles med de nordfrisiske Øer alene, nemlig:

Callitrichc stag-

nalis, Limosel!a aquatica

og

Utricularia vulgaris,

og 6 fælles med

de vestfrisiske Øer alene, nemlig:

Batrachium Petiveri, Myrio-

phyllum spicatum, Oenanthe Lachenalii, Veronica Anagallis

,

Eupa

-

torium cannabinum

og

Cinerariapaiustris

, medens 4 ere fælles for

alle tre Øgrupper, nemlig:

Potamogetonpolygonifolius, Batrachium

Baudotii, Peplis Portula

og

Myriophyllum alterniflorum.

De øst­

frisiske Øers Fattigdom paa Ferskvands- og Sumpplanter staar

øjensynlig i et direkte Forhold til Øernes ringe Størrelse og den

deraf følgende Fattigdom paa Ferskvandssamlinger. Sammen­

ligne vi de nordfrisiske Øer med de vestfrisiske, viser det sig,

at de vestfrisiske have 21 Ferskvands-og Sumpplanter, som ikke

findes paa de nordfrisiske, medens disse kun have 1 1 , som ikke

findes paa de vestfrisiske. I det Hele taget kan man sige, at

Sump- og Ferskvandsvegetationen ligesom Engvegetationen

spiller en langt større Rolle i det sydlige end i det nordlige

Partis Plantevækst.

Klitvegetationen.

Førend jeg forsøger paa at give en Skildring af Klit­

vegetationen, ville vi et Øjeblik betragte -Klitterrænets alminde­

lige Udseende og Forhold, uden dog at komme ind paa den

theoretiske Side af Klitternes Dannelsesmaade. Straks indenfor

Stranden, der paa de forskjellige Punkter af Kysten har en

noget forskjellig Bredde, træffe vi den ene Klitvold eller Klit-

kjæde bag ved den anden, paa flere Steder endog strækkende

sig milevidt ind i Landet. Paa Grund af, at den herskende

Vindretning er mere eller mindre lodret paa Kysten, er den

enkelte K lit eller Klitkjædes Hovedretning parallel med Kysten.