Previous Page  354 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 354 / 390 Next Page
Page Background

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

3 4 3

andre Familier forekomme navnlig:

Orchis maculata

,

Rumex

Acetosa, Stellaria palustris, S. uliginosa, Cerastium vulgatum, Lych-

nis Flos cuculi

,

Cardamine pratensis

(overordentlig almindelig),

Viola palustris, Linum catharticum

,

Parnassia palustris

(paa høje

Enge),

Spiraea ulmaria

,

Geum rivale, Comarum palustre, Alche-

milla vulgaris, Epilobium palustre, Myosotis palustris, M. caespi-

tosa, Brunella vulgaris, Galium palustre, G. uliginosum

,

Valen-

ana dioeca, Succisa p i atensis

(overordentlig talrig paa høje, tørve-

holdige, nye Enge), o. m. fl. Gaa vi nu over til Strandengene,

saa forandres Forholdene naturligvis i høj Grad: Jordbundens

Saltholdighed og forskjellige Sammensætning bevirke saavel

direkte som indirekte, at en hel Del Planter forsvinde og andre

træde i Stedet. Især forsvinde de Planter, der ere nøjere knyt­

tede til de tørveholdige Enge, medens de Planter indfinde sig,

for hvilke en større Saltmængde enten er gavnlig eller i det

mindste ikke særlig skadelig, saasom

Triglochin maritimum, Jun-

cus compressus, J . Gerardi, Agrostis alba

,

Glyceria distans

,

Ha-

lymus pedunculatus, Lepigonum marinum, L . salinum, Trifolmm

fragiferum

,

Glaux maritima

,

Statice scanica

,

Euphrasia, Plantago

maritima

,

Erythraea littoralis, E . pulchella, Asier Tnpolium, Ar-

temisia maritima

og mange andre af Strandens Planter.

Hvad nu de frisiske Øers Engvegetation angaar, da er det

en Selvfølge, at Strandengenes Planter her ere meget fremtræ­

dende, men forresten dog ikke saa meget, som man skulde vente,

idet Engenes Strandnatur mere eller mindre er bleven afdæmpet

ved Tilsanding fra Klitterne. løvrigt tiltager Engvegetationen

baade i den Rolle den spiller i Landskabet og i Arternes An ­

tal efterhaanden som man kommer længere mod Syd, svarende

til Hede- og Mosevegetationens Tilbagetrængning. Artsantallet

af de særlig engdannende Gramineer og Cyperaceer er saaledes

kjendelig større i det s y d l i g e end i det n o r d l i g e Parti.

Tages de øvrige engdannende Planter med, saa finde vi paa de

østfrisiske og vestfrisiske Øer ca. 30 Engplanter, som slet ikke

findes paa de nordfrisiske Øer, medens disse kun har ca. ' 6 Eng­

planter, som ikke findes paa de øst- og vestfrisiske Øer. Dette