354 / 390
Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.
3 4 3
andre Familier forekomme navnlig:
Orchis maculata
,
Rumex
Acetosa, Stellaria palustris, S. uliginosa, Cerastium vulgatum, Lych-
nis Flos cuculi
,
Cardamine pratensis
(overordentlig almindelig),
Viola palustris, Linum catharticum
,
Parnassia palustris
(paa høje
Enge),
Spiraea ulmaria
,
Geum rivale, Comarum palustre, Alche-
milla vulgaris, Epilobium palustre, Myosotis palustris, M. caespi-
tosa, Brunella vulgaris, Galium palustre, G. uliginosum
,
Valen-
ana dioeca, Succisa p i atensis
(overordentlig talrig paa høje, tørve-
holdige, nye Enge), o. m. fl. Gaa vi nu over til Strandengene,
saa forandres Forholdene naturligvis i høj Grad: Jordbundens
Saltholdighed og forskjellige Sammensætning bevirke saavel
direkte som indirekte, at en hel Del Planter forsvinde og andre
træde i Stedet. Især forsvinde de Planter, der ere nøjere knyt
tede til de tørveholdige Enge, medens de Planter indfinde sig,
for hvilke en større Saltmængde enten er gavnlig eller i det
mindste ikke særlig skadelig, saasom
Triglochin maritimum, Jun-
cus compressus, J . Gerardi, Agrostis alba
,
Glyceria distans
,
Ha-
lymus pedunculatus, Lepigonum marinum, L . salinum, Trifolmm
fragiferum
,
Glaux maritima
,
Statice scanica
,
Euphrasia, Plantago
maritima
,
Erythraea littoralis, E . pulchella, Asier Tnpolium, Ar-
temisia maritima
og mange andre af Strandens Planter.
Hvad nu de frisiske Øers Engvegetation angaar, da er det
en Selvfølge, at Strandengenes Planter her ere meget fremtræ
dende, men forresten dog ikke saa meget, som man skulde vente,
idet Engenes Strandnatur mere eller mindre er bleven afdæmpet
ved Tilsanding fra Klitterne. løvrigt tiltager Engvegetationen
baade i den Rolle den spiller i Landskabet og i Arternes An
tal efterhaanden som man kommer længere mod Syd, svarende
til Hede- og Mosevegetationens Tilbagetrængning. Artsantallet
af de særlig engdannende Gramineer og Cyperaceer er saaledes
kjendelig større i det s y d l i g e end i det n o r d l i g e Parti.
Tages de øvrige engdannende Planter med, saa finde vi paa de
østfrisiske og vestfrisiske Øer ca. 30 Engplanter, som slet ikke
findes paa de nordfrisiske Øer, medens disse kun har ca. ' 6 Eng
planter, som ikke findes paa de øst- og vestfrisiske Øer. Dette