349 / 390
338
C. Raunkiær.
disse er
Oxycoccus macrocarpa,
som er funden paa Terschelling,
mærkelig, da det kun er paa faa Steder i Evropa at denne
Plante i det hele taget er funden; tilligemed
Schoenus nigricaus
,
Cladium Mariscus
og
Carex filiform is
mangler den i det nord
lige Gebets Flora. Der er vel ikke nogen særlig stor Forskjel
paa det nordlige og det sydlige Partis Mosevegetation hvad
Arternes Antal angaar, men Udbredelsen er meget mindre i det
sydlige end i det nordlige Parti; kun de, der i ovenstaaende
Fortegnelse ere mærkede med *, ialt kun 8, ere fælles baade
for de øst- og vestfrisiske Øer og Hollands Klitstrækninger. Paa
de østfrisiske Øer alene findes
Juncus f ilif ormis
,
Vaccinium uligi-
nosunt
og
Pmguicula vulgaris
; paa de øst- og vestfrisiske Øe r :
Lycopodmm inundatum, Viola palustris
og
D rosera rotundifolia.
Støire er det Antal som alene ere fundne paa de vestfrisiske
Øei, nemlig:
Rhynchospora alba, R. fusca
,
Scirpus caespitosas
,
Carex ampullacea, C. f ilif ormis, Narthecium ossifragum, Malaxis
Paludosa, Drosera intermedia, Oxycoccus macrocarpa
og
Gentiona
Pneumonanthe.
—
Cladium Mariscus, Carex paniculata
,
C. slricta
og
Mynca Gale
findes kun paa de vestfrisiske Øer og i Hol
lands Klitstrækninger, især omkring Schoorl og Bergen.
Engvegetationen.
Idet jeg i dette Arbejde ser bort fra det dyrkede Fand,
iorstaas her ved Eng de Strækninger, hvis Vegetation væsent
lig er sammensat af saadanne G l u m a c e e r , der ynde en be
tydelig Grad af Fugtighed i Jordbunden. Men iøvrigt kunne
Engene være af en højst forskjellig Beskaffenhed og med en
højst forskjellig Vegetation saa vel med Hensyn til de frem
herskende Arter af Glumaceer som til Arterne af de øvrige Planter
og den Rolle, de enkelte Planter spille i Vegetationens Sammen
sætning. Holde vi os til vor eget Fand, kunne vi have Enge
paa Rullestensler og Tørvejord, og Enge paa alluviale Dannelser
langs Vandløb men dog især langs Kysterne, og disse sidste
ag6 kunne enten være Fer- eller Sandenge eller endelig Sylt-