352 / 390
Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.
341
spiller en meget vigtig Rolle ved Mosens og de ovennævnte
Landstrækningers Omdannelse til Eng ; det er Høbjærgningen.
H ø b j æ r g n i n g e n s Indflydelse paa Vegetationens Beskaffen
hed er overordentlig stor. Den er Aarsagen til, at i det mindste
nogle af Hede- og Moseplanterne, og det netop de besværligste
og mest i Øjne faldende, saa hurtig forsvinde fra de nyanlagte
Enge. Hvorvidt f. Eks.
Calluna, Erica, Myrica
og
Empetrum
,
det vil sige de buskagtige Hede- og Moseplanter, overhovedet
vilde forsvinde alene paa Grund af de forandrede Fugtigheds
forhold er et stort Spørgsmaal; i det mindste vilde det ske
meget langsomt; men ved at de overjordiske, bladbærende
Stængler hvert Aar blive afhuggede ved Høhøsten, tabe disse
Planter deres Kraft og gaa hurtig ud eller fortrænges mere og
mere og tilsidst ganske af de egentlige Engplanter, som brede
sig kraftigt. De buskagtige Planters Forsvinden er det mest
i Øjne faldende Resultat af Høbjærgningens Indflydelse paa V ege
tationen. Den frembringer imidlertid ogsaa store Porandringer
i den egentlige Engvegetations Sammensætning; nogle Planter
forsvinde eller blive sjældnere, medens andre brede sig, og nye
indvandre, og det varer længe, inden den relative Ligevægt ind
træder. Det gaar naturligvis først og fremmest ud over de
Planter, der ikke naa at sætte Frugt før Høhøsten. Hvis de
saa kun findes meget sparsomt paa tilgrænsende Lokaliteter og
deres Frø eller Frugter have en meget ringe Spredningsevne,
ville de ganske forsvinde, dersom de ikke formaa at holde sig
gjennem vegativ Formering alene. Andre, som ere alminde
lige paa tilgrænsende Lokaliteter, og hvis Spredningsevne ei
større, ville lettere ved Vindens eller maaske især ved Vandings
vandets Hjælp hvert Aar faa deres Frø eller Frugter spredte
over Engen; men saa kunne atter Betingelserne tor de unge
Kimplanter være bievne uheldige o. s. v. Det er i det Hele
taget en uendelig Mængde Forhold, der her maa tages Hensyn
til, for at man skal kunne forstaa Engens Udviklingshistorie.
Foruden videnskabelig Interesse har Spørgsmaalet om Fngvege
tationens Historie ogsaa en stor praktisk Betydning, navnlig for