357 / 390
34-6
C Raunkiær.
Det er dog langtfra allevegne, at dette ses tydeligt. Dels paa
Grund a f Vindbrud, dels paa Grund af, at den herskende Vind
retning ikke er eneherskende, finder man næsten overalt K lit
terne orienterede i mange forskjellige Retninger og spredte
mellem hverandre i den vildeste Uorden. Mest regelmæssige
have de hollandske Klitter forekommet mig at være. Afstanden
mellem de enkelte Klitter eller Klitrækker er højst forskj ellig;
snart er det kun en smal og ganske tilsandet Dal; snart ud
vides Afstanden til større Sletter, der navnlig i den indre Del
af Klitterrænet kunne have en betydelig Udstrækning og tilsidst
gaa jævnt over i det øvrige Land gjennem Afbrydelser i de
indre Klitter. Disse Klitsletter og de bredere Dale ere i større
eller mindre Grad tilsandede; dette er imidlertid ikke foregaaet
paa en Gang men efterhaanden, og den Vegetation, som fandtes
her, før Vinden førte Klitterne ind over Landet, har derfor, i
det mindste tildels, kunnet holde sig. Ved Tilsandingfen er
Jordbunden bleven højere og mere tør, dens kemiske saavel
som dens fysiske Beskaffenhed forandret, hvorfor en Del Planter
efterhaanden ere forsvundne og andre, bedre egnede, have ind
taget deres Plads. Det er naturligvis særlig gaaet ud over de
Planter, der ere nøjere bundne til de lave, fugtige Moser. Men
der gives dog ogsaa Punkter i Klitterne, især omkring de tal
rige Klitsøer, som findes i de større Sletter, hvor de nævnte
Moseplanter have holdt sig. Naar hertil kommer de for det
løse, bevægelige .Sand i Klitterne karakteristiske Planter og end
videre Sandstrandens Vegetation, saa er det klart, at det er en
temmelig broget og forskjelligartet Vegetation, vi træffe i K lit
terrænet, og at den, i den her tagne Udstrækning, ikke er nogen
enkelt Vegetationsformation men en Blanding af flere.
Klitvegetationen har jeg undersøgt paa flere Steder paa
Jyllands Vestkyst, paa alle Vesterhavsøerne lige til Halligerne
og i de vidtstrakte Klitstrækninger i Nord- og Sydholland.
Det samlede Indtryk jeg har faaet er, at Jyllands og de nord-
li isiske Øers Klitter i alt væsentlig stemme overens saavel hvad
Vegetationens Sammensætning som hvad Bevoksningens Grad