Previous Page  357 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 357 / 390 Next Page
Page Background

34-6

C Raunkiær.

Det er dog langtfra allevegne, at dette ses tydeligt. Dels paa

Grund a f Vindbrud, dels paa Grund af, at den herskende Vind­

retning ikke er eneherskende, finder man næsten overalt K lit­

terne orienterede i mange forskjellige Retninger og spredte

mellem hverandre i den vildeste Uorden. Mest regelmæssige

have de hollandske Klitter forekommet mig at være. Afstanden

mellem de enkelte Klitter eller Klitrækker er højst forskj ellig;

snart er det kun en smal og ganske tilsandet Dal; snart ud­

vides Afstanden til større Sletter, der navnlig i den indre Del

af Klitterrænet kunne have en betydelig Udstrækning og tilsidst

gaa jævnt over i det øvrige Land gjennem Afbrydelser i de

indre Klitter. Disse Klitsletter og de bredere Dale ere i større

eller mindre Grad tilsandede; dette er imidlertid ikke foregaaet

paa en Gang men efterhaanden, og den Vegetation, som fandtes

her, før Vinden førte Klitterne ind over Landet, har derfor, i

det mindste tildels, kunnet holde sig. Ved Tilsandingfen er

Jordbunden bleven højere og mere tør, dens kemiske saavel

som dens fysiske Beskaffenhed forandret, hvorfor en Del Planter

efterhaanden ere forsvundne og andre, bedre egnede, have ind­

taget deres Plads. Det er naturligvis særlig gaaet ud over de

Planter, der ere nøjere bundne til de lave, fugtige Moser. Men

der gives dog ogsaa Punkter i Klitterne, især omkring de tal­

rige Klitsøer, som findes i de større Sletter, hvor de nævnte

Moseplanter have holdt sig. Naar hertil kommer de for det

løse, bevægelige .Sand i Klitterne karakteristiske Planter og end­

videre Sandstrandens Vegetation, saa er det klart, at det er en

temmelig broget og forskjelligartet Vegetation, vi træffe i K lit­

terrænet, og at den, i den her tagne Udstrækning, ikke er nogen

enkelt Vegetationsformation men en Blanding af flere.

Klitvegetationen har jeg undersøgt paa flere Steder paa

Jyllands Vestkyst, paa alle Vesterhavsøerne lige til Halligerne

og i de vidtstrakte Klitstrækninger i Nord- og Sydholland.

Det samlede Indtryk jeg har faaet er, at Jyllands og de nord-

li isiske Øers Klitter i alt væsentlig stemme overens saavel hvad

Vegetationens Sammensætning som hvad Bevoksningens Grad