355 / 390
3 4 4
C. Raunkiær.
Forhold er længere mod Syd, i Hollands Klitstrækninger, endnu
mere fremtrædende; her træffe vi i Klitdalene og Klitsletterne
hovedsagentlig Engvegetationens Planter.
Klitterne have
i det sydlige Parti a f Kysten truffet paa udstrakte alluviale
Dannelser, med en fremherskende Engvegetation, ligesom de i
det nordlige Parti fortrinsvis have mødt Hede- og Mosestræk
ninger.
Ferskvandsvegetationen
(og Sumpvegetationen).
Under Ferskvandsvegetationen vil jeg foruden de Planter,
der altid vokse i selve Vandet, ogsaa omtale de, der vokse paa
meget fugtige og dyndede Lokaliteter, i en altid vandmættet
Jordbund. løvrigt er der jo ogsaa Overgange mellem disse to
Slags Planter, saasom visse
Batrachium-
og
Utricularia-Axtzr.
Paa den anden Side kunne en Del af de Planter, der opføres
under Sumpvegetationen ogsaa henregnes til E gvegetationen,
og Overgangen er her temmelig jævn. En ret betydelig Mængde
herhen hørende Planter ere fælles for hele Kysten i dens i dette
Arbejde tagne Udstrækning, f. Eks.
Alisma Plantago
,
A. ranun-
culoides
,
Potamogeton natens, P. gramineus, P. pusillus, Scirpus
Tabemaemontam, S. mantimus
,
Phragmites communis, Glyceria
fluitans
,
Lemna Insulea, L. minor
, Z.
gibba, Typha augustifoha,
T. latifolia
,
Polygonum amphibium, Batrachium sceleratum
,
Na-
sturtium officmale, N. amphibium
,
Callitriche verna, Hippuris vul-
garis, Lythrum salicana, Oenanthe Phellandrium, Littoiella lacu-
stris
,
Mentha aquatica, Menyanthes trifoliata,
som alle findes
baade paa de nord-, øst- og vestfrisiske Øer og paa de til
grænsende Fastlandsstrækninger mod Nord og Syd. A t der
findes mange paa Fastlandet, især mod Syd, som ikke findes
paa nogen af Øerne, er ikke underligt, naar man husker paa,
at Floderne paa Fastlandet hertil føre Frø og Frugter fra meget
forskjellige Egne med forskjellig Vegetation, medens saadanne
Frø meget vanskelig kunne overføres til Ferskvandssamlinger
paa Øerne. Ved den følgende Sammenligning mellem det nord-