345 / 390
3 3 4
C. Raunkiær.
ikke ynder; men dette kommer jeg senere tilbage til under K lit
vegetationen, hvor jeg atter kommer til at omtale denne Plante.
Hvad de fleste af de øvrige egentlige Hedeplanter angaar,
da vise de ligesom Lyngen en stor Forkjærlighed for Rulle
stenssandet, og i Overensstemmelse hermed optræde de i den
største Fylde paa Texel, hvor Dilluviet er mest fremtrædende
og i Nordholland ved Schoorl og Bergen, og jeg tror, at man
temmelig sikkert kan antage, at Dilluviet paa det sidstnævnte
Sted kommer meget nær op til Overfladen.
Empetrum nigrum
er saaledes sjælden paa de østfrisiske Øer, derimod temmelig
almindelig paa Texel, Terschelling og ved Schoorl og Bergen;
Genista anglica
,
G. tinctoria
,
Sarothamnus scoparius
og
Carex
pilulifera
findes slet ikke paa de østfrisiske Øer men hist og
her i den øvrige Del af Gebetet. A f sjældnere forekommende
Planter kunne nævnes
Antennaria dioeca
, som mangler paa de
vestfrisiske Øer,
Juncus squarrosus
og
Nardus stricta,
som mangle
i Nord- og Sydholland;
Arnica montana
findes kun paa Ame-
land, og
A ira flexuosa
kun paa Texel.
Arctostaphylos Uva ursi
,
Genista pilosa
og
Lycopodiwn clavatum
mangle ganske; det vil
egentlig sige, at Planter, der særlig holde sig til Rullestens
sandets Heder aftage mere og mere. De almindeligste Hede
planter her ere saadanne, der ikke ere nøjere knyttede til
Rullestenssandet men til Sanddannelser i Almindelighed, enten
det løse, tørre Sand :
Airopsis praecox
,
Carexarenaria, Calamagrostis
Epigejos
osv. eller mere fugtige Lokaliteter:
Radiola milligrana,
Molinia coerulea
,
Carex glauca
,
Orchis maculata
o. fl., og som
vi derfor ogsaa fortrinsvis finde paa Klitterne eller i Lavningerne
mellem disse.
Mosevegetationen.
Hvad Begrænsningen a f denne Vegetationsformation an
gaar, da have vi allerede i det foregaaende set paa dens For
hold til Hedevegetationen; vi saa der, at de to Vegetationsfor
mationer, i det mindste tilsyneladende, gik temmelig jævnt over i