Previous Page  345 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 345 / 390 Next Page
Page Background

3 3 4

C. Raunkiær.

ikke ynder; men dette kommer jeg senere tilbage til under K lit­

vegetationen, hvor jeg atter kommer til at omtale denne Plante.

Hvad de fleste af de øvrige egentlige Hedeplanter angaar,

da vise de ligesom Lyngen en stor Forkjærlighed for Rulle­

stenssandet, og i Overensstemmelse hermed optræde de i den

største Fylde paa Texel, hvor Dilluviet er mest fremtrædende

og i Nordholland ved Schoorl og Bergen, og jeg tror, at man

temmelig sikkert kan antage, at Dilluviet paa det sidstnævnte

Sted kommer meget nær op til Overfladen.

Empetrum nigrum

er saaledes sjælden paa de østfrisiske Øer, derimod temmelig

almindelig paa Texel, Terschelling og ved Schoorl og Bergen;

Genista anglica

,

G. tinctoria

,

Sarothamnus scoparius

og

Carex

pilulifera

findes slet ikke paa de østfrisiske Øer men hist og

her i den øvrige Del af Gebetet. A f sjældnere forekommende

Planter kunne nævnes

Antennaria dioeca

, som mangler paa de

vestfrisiske Øer,

Juncus squarrosus

og

Nardus stricta,

som mangle

i Nord- og Sydholland;

Arnica montana

findes kun paa Ame-

land, og

A ira flexuosa

kun paa Texel.

Arctostaphylos Uva ursi

,

Genista pilosa

og

Lycopodiwn clavatum

mangle ganske; det vil

egentlig sige, at Planter, der særlig holde sig til Rullestens­

sandets Heder aftage mere og mere. De almindeligste Hede­

planter her ere saadanne, der ikke ere nøjere knyttede til

Rullestenssandet men til Sanddannelser i Almindelighed, enten

det løse, tørre Sand :

Airopsis praecox

,

Carexarenaria, Calamagrostis

Epigejos

osv. eller mere fugtige Lokaliteter:

Radiola milligrana,

Molinia coerulea

,

Carex glauca

,

Orchis maculata

o. fl., og som

vi derfor ogsaa fortrinsvis finde paa Klitterne eller i Lavningerne

mellem disse.

Mosevegetationen.

Hvad Begrænsningen a f denne Vegetationsformation an­

gaar, da have vi allerede i det foregaaende set paa dens For­

hold til Hedevegetationen; vi saa der, at de to Vegetationsfor­

mationer, i det mindste tilsyneladende, gik temmelig jævnt over i