343 / 390
332
C. Raunkiær.
iagttog paa denne
0
. Manø har i tidligere Tider været meget
større end den er nu, og der kan neppe være Tvivl om, at den
lige saa vel som Romø og Fanø har været bedækket med Hede.
Hedevegetationens enkelte Bestanddele ete paa Øerne væsent
lig de samme som i Vestjylland; dog er mærkværdig nok
Arc-
tostaphylos Uva ursi
ikke funden; Hovedplanterne ere derfor
kun
Calluna vulgaris
og
Empetrum mgrum;
derefter komme
Genista-
Arterne,
Antennana dioeca
,
Molinia coerulea
,
Nardus
stncia
,
Carex pilulifera
(som dog ikke er funden paa Føhr)
o. fl., som forekomme paa alle Øerne, medens
Arnica mon
-
tana
,
Sarothamnus scoparius, Aira jiexuosa, Lycopodium clava-
tum
og enkelte andre kun findes paa Amrum, Føhr og Sylt
eller enkelte af disse Øer, det vil sige, de forekomme kun paa
Rullestenssand ligesom i Vestjylland.
Betragte vi dernæst d e t s y d l i g e P a r t i af den Kyst, vi
her beskjæftige os med, da ville vi snart se, at Hedevegetationen
her træder mere og mere i Baggrunden, hvilket aabenbart har
sin Grund i Landets geognostiske Beskaffenhed. Rullestens
sandet kommer her kun paa et Par ganske enkelte Steder frem
i Dagen og har kun en ren forsvindende Udstrækning; men
man har fra flere Steder Beviser for, at det findes under de
nuværende Overfladedannelser.
Medens Hedevegetationen absolut er den herskende V e
getationsformation i Vestjylland og paa de nordfrisiske Øer,
er dette derimod ikke Tilfældet i det sydlige Parti; her kommer
det kun paa enkelte Steder som paa Texel til Dannelsen af
egentlige Heder; for det meste findes Hedevegetationens Planter
og de øvrige Vegetationselementer i broget Blanding. A t Hede
vegetationen her tidligere har haft en større Udbredelse end
nu, og at den er indvandret paa disse Steder før Øerne bleve
løsrevne fra Pastlandet kan der neppe være nogen Tvivl om,
hvilket ogsaa med gode Grunde hævdes af B u c h e n a u i hans
»Flora der ostfriesischen Inseln« for disse Øers Vedkommende.
Beviset for at Hedevegetationen ikke i en senere Tid er ind
vandt et paa Øerne ser Buchenau for det første i den brogede