BorchsKollegiums

328

C. Raunkiær.

k e m a opført en Del for de v e s t f r i s i s k e Øers Vedkommende,

men hvorvidt andre end

Betula odorata

og maaske

Quercus pe-

duncidata

, hvilken sidste v a n E e d e n har funden paa et enkelt

Sted paa Texel, ere oprindelig vildtvoksende, forekommer mig

højst tvivlsomt; jeg har ikke selv undersøgt disse Øer, og hos

de hollandske Botanikere har jeg ikke funden tilstrækkelig op

lysende Undersøgelser angaaende dette Punkt. A f urteagtige

Skovplanter findes paa de vestfrisiske Øer følgende, af hvilke

de med * foran tillige findes paa de østfrisiske Øer:

* Listera

ovata

Epipactis latifolia

, *

Gymnadcnia conopsea

Ficaria ranun-

cidoides

A lliana officinalis, Helianthemum guttatum

Geurn ur-

banum, Agnmonia Eupatoria

Anthriscus silvestris,

Pyrola ro-

tundifolia, : P, minor, Glechoma hederaceum, Lampsana communis;

endvidere findes paa de østfrisiske Øer

Monotropa Hypopitys

som ikke er funden paa de vestfrisiske Øer men er almindelig

i Nord- og Sydholland. Nogle af disse Planter ere maaske

nok indvandrede ved Mennesket, nemlig de, der især holde sig

til Haver og levende Hegn, men der bliver alligevel tilstrække

lige Vidnesbyrd om en Skovvegetation tilbage, saa der er

ingen Grund til at antage andet end, at Landet, a f hvilket de

vest- og østfrisiske Øer ere Rester, var bedækket med Skove,

da Havet brød ind, saaledes som vi foran have set det for de

nordfrisiske Øers Vedkom mrnde.

Hedevegetationen.

Ved Hedevegetationen forstaaes her den Vegetionsforma

tion, som findes umiddelbart paa det magre Sand, og hvis

dominerende Plante er L y n g e n

(Calluna vulgaris).

Det er,

bortset fra de dyrkede Strækninger, den herskende Vegetation

paa Rullestenssandet; dens eneste Medbejler var Skovvegeta

tionen, som den, indenfor det Omraade, vi her beskjæftige os

med, har overvundet og fortrængt dels ved Vindens, dels ved

Menneskets Hjælp, ligesom den nu selv fortrænges gjennem

Kulturen. Man vil se, at efter den Begrænsning, her er givet