Previous Page  336 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 336 / 390 Next Page
Page Background

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

325

forsvunden, hvilket ogsaa var at vente, i Betragtning af at disse

Øer paa Grund af deres ringe Størrelse ere saa udsatte for og

lide saa meget ved Havets direkte Indvirkning. Dog tror jeg i

disse Øers Vegetation at finde enkelte Elementer, der maa be­

tragtes som Rester af en tidligere Skovvegetation. Der findes

nemlig her en Del Planter, som vel ikke ere Skovplanter i den

Forstand at de ere bundne til Skoven, men som dog fortrins­

vis ynde Skoven eller Skovens Nærhed. A f saadanne Planter

kan blandt flere nævnes

Lastraea jilix mas

,

Blechnum Spicant,

Milium effusum, Avena elatior

,

Melandrium diurnum

,

Hypericum

pulchrum, Malva mosehata, Geum urbanum, Epilobium montanum,

Chaerophyllum temulum, Trientalis europaea

,

Lampsana commu-

jiis

og

Scorzonera humilis,

som alle savnes paa de østfrisiske

Øer og for Størstedelen ogsaa paa de vestfrisiske; med Und­

tagelse af

Blechnum Spicant

,

Hypericum pulchrum, Trientalis eu­

ropaea

og

Scorzonera humilis

findes de overhovedet slet ikke i

hele det sydlige Partis F lora; de ere derimod alle almindelige

i Vestjylland i og ved Krattene eller paa saadanne Steder, hvor

der før har været Krat. Maaske ere en Del af disse Planter

indvandrede paa de nordfrisiske Øer ved Menneskets Hjælp,

især saadanne, der som

JVIalva moschata, Geum ui banum

og

Melandrium diurnum

kun holde sig i Fæ af Byer og H av e r,

men en stor Del stammer aabenbart fra den oprindelige Vege­

tation.

Betragte vi nu d e t s y d l i g e P a r t i og ligesom i det fore-

gaaende begynde ved Fastlandet, saa møder der os i Notd og

Sydholland et ganske andet Syn end i Vestjylland. Fangs

Indersiden af Nord- og Sydhollands Klitter finde vi en Bræmme

af Skove især hvor Klitterne ere brede som ved Haarlem og

H aag; ja, det er ikke alene paa Indersiden af Klitterne at

Skovene findes, de strække sig ogsaa paa mange Steder ind

mellem selve Klitterne og udfylde de lave Dale og Sletter,

hvilket giver de hollandske Klitter et ejendommeligt og tiltalende

Præg. A t Mennesket her har øvet en stor Indflydelse, at meget

er plantet er ganske sikkert, men ligesaa sikkert er det, at vi