Previous Page  331 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 331 / 390 Next Page
Page Background

320

C. Raunkiær.

Følgende Fastlandets Kyst i en Afstand af et Par Mil

strækker sig fra Skallingen til Helder en mere eller mindre

sammenhængende Ørække, de nord-, øst- og vestfrisiske Øer

Havet som adskiller disse Øer fra Fastlandet er for største Delen

meget grundt; ja storeStrækninger, de s a a k a ld teV a d e r, ligge

endog næsten eller ganske tørre under Ebben med Undtagelse

af de Render, som Aaerne og Floderne og den udadgaaenae

Strøm have skaaret i den løse Sandbund. Ogsaa et Stykke

uden for Øerne er Havet paa mange Steder meget grundt, og

vi have ogsaa her noget, der svarer til Vaderne f. Eks. J u v r e

S a n d ud for Romø og K n i b S a n d ud for Amrum.

Se vi nu et Øjeblik bort fra Øerne og kaste et Blik paa

den øvrige Del af Vesterhavets østlige og sydlige Kyst, møder

der os straks et til de frisiske Øer og Vaderne svarende Fæno­

men. Gaa vi saaledes mod Nord, træffe vi indenfor Jyllands

Klitrække først den store, lave K a r l s m æ r s k H e d e med dens

talrige Søer, der ligesom danner en Fortsættelse af Ho Bugt og

derigjennem af Vaderne mellem de nordfrisiske Øer og Fast­

landet. Mod Nord fortsættes Karlsmærsk Hede i lave Stræk­

ninger, i hvilke den nu tildels udtørrede F i i l Sø ligger. Læn­

gere mod Nord have vi den store R i n g k j ø b i n g F j o r d med

dens Omgivelser af lave Marskenge, og videre fremme N i s s u m

F j o r d og Søerne i det vestlige Thy. — Gaa vi mod Syd,

møder os det samme Fænomen i en endnu mere i Øjne faldende

Form. Saaledes er Provinsen Nordholland ved Z u i d e r s ø e n

adskilt fra det øvrige Fastland undtagen mod Syd og danner

en umiddelbar Fortsættelse af de vestfrisiske Øer. Og hvad

Sydholland angaar, da finde vi indenfor denne Provins’s Klitter­

ræn de under Havoverfladen liggende H a a r l e mm e r m e e r -

P o l d e r , og disses Fortsættelse mod Syd bestaaende af lave

Marskstrækninger lige til Schelde.

Der viser sig saaledes en slaaende Overensstemmelse mellem

de enkelte Led af den her omhandlede Kyst, en Overensstem­

melse, der peger hen imod en fælles Dannelsesmaade. Dan­

nelsen af disse Strækninger maa vistnok sættes ved Istidens