Previous Page  330 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 330 / 390 Next Page
Page Background

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

3 1 9

1

Jyllands og Nord- og Sydhollands Kyst i Form af Klitter, Leret

paa Indersiden af Øerne men her i ringere Grad, i højere Grad

derimod paa Kysten af det inden for Øerne liggende Fastland

i Form af Marsk. Vi have paa denne Maade af det lerblandede

Rullestenssand faaet to indbyrdes i højeste Grad forskjellige

Dannelser, og begge meget forskjellige fra Rullestenssandet

baade i fysisk og kemisk Henseende. De af Rullestenssandets

Planter, som derfor maatte indvandre paa disse Nydannelser,

vilde saaledes komme til at vokse under andre Betingelser end

hvad de vare vante til, hvis de overhovedet formaaede at vokse

her. Dette have de for Marskens Vedkommende imidlertid saa

godt som ikke kunnet; men Marsken er jo ogsaa den af de to

forannævnte Nydannelser, der er mest forskj ellig og i høj Grad

forskj ellig fra Rullestenssandet. Vi finde derfor paa Marsken

kun Planter, som særlig høre hjemme paa Lokaliteter af denne

Art, og det er ikke mange; derfor er Marsken meget fattig paa

Arter. Kun hvor Marsken taber sin egentlige Karakter af

Marsk, enten dette nu sker paa Grund af Menneskets foran­

drende Indflydelse eller ved Naturen selv, f. Eks. ved Tilsanding

gjennem Stormfloder eller ved Flyvesand, forandres dette For­

hold noget, idet enkelte af de tilgrænsende Vegetationsforma­

tioners Planter begynde at indvandre.

Anderledes forholder det sig med den anden Nydannelse,

K litten; den er hverken i kemisk eller i fysisk Henseende nær

saa forskj ellig fra Rullestenssandet som Marsken. Derfor finde

vi ogsaa, at, foruden de Planter som høre hjemme paa det be­

vægelige, rene Sand, en stor Del af Rullestenssandets Planter

efterhaanden ere indvandrede paa Klitterne og have formaaet

at holde sig der, idet de forandrede Betingelser have været

saadanne, at det har ligget indenfor de enkelte Planters Varia­

tionsevnes Grænse at tillæmpe sig derefter. Derfor frembyder

Studiet af Klitplanterne saa stor Interesse, idet vi her, da Klit­

terne ere af en forholdsvis ny Dato, møde en stor Mængde nye

Former, Former i Vorden.