BorchsKollegiums

324

C. Raunkiær.

Oland og ved Romø. Man tør heraf slutte, at disse Stræk

ninger have været beklædte med Skove af Fyr, Birk og Eg

ligesom det vestlige Jylland. Af disse Fortidens Skove ere

Krattene i det vestlige Jylland og Slesvig Levninger, smaa i

Omfang men rige paa interessante Skovplanter; dog træffe vi

ogsaa overordentlig mange Steder udenfor Krattene Rester af

en tidligere vidt udbredt Skovvegetation, især paa Skrænter

langs Aaer og Bække. Jeg skal her blot nævne en Plante som

Anemone memoiosa

, som man træffer mange Steder i Vestjyl

land, hvor der ellers ikke mere er Spor af Krat eller Skov til

bage. Den Plante, som Krattene væsentlig bestaa af er S t i l k

e g e n

(Quercus pedunculata),

hvorimod V i n t e r e g e n

(Q. ses-

silifiora)

kun er funden et Par Steder. I Krattene findes des

uden et ikke ubetydeligt Antal af andre træagtige Planter, saa-

som

Betnla odorata

Corylus Avellanci, Euonymus europaeus

Rham-

nus Prangula, Ribes rubrum

Rosa canina, Rubus idaeus

Primus

spinosa, Crataegus monogyna, Sorbus aucuparia, Pyrus Malus,

PPedera Helix, Lonicera Periclymenum

Viburnum Opulus

o. il.,

foruden en Mængde urteagtige Skovplanter som

Luzula pilosa

Poa nemoralis

Allium ursinum

Carvallaria majalis

Polygonatum

multiflorum

P. anceps, Majanthemum bifolium, Paris quadrifolia,

Stellaria Holostea

Ficaria ranunculoides

Corydalis fabaeea

Oxa-

lis Acetosella, Geranium silvaticum

G. Roberiianum, Adoxa mos-

chatellina, Fragaria vesca, Geum urbanum

Sanicula europaea,

Primula grandiflora

Stachys silvaticus, Ajuga pyramidalis, Phy-

teuma spicatum

Campanula trachelium

Circium heterophyllum,

Centaurea phrygia

og mange andre.

Jo nærmere man kommer til Vesterhavet, desto mere for

krøblede og fattige paa Skovplanter blive Krattene, og i den

2—3 Mil brede Strækning langs Vesterhavet, som i Beliggen

hed og øvrige Forhold svare til de frisiske Øer, og som vi her

nærmest have med at gjøre, ere Krattene med Undtagelse af

nogle Egepurrer ved Blaabjerg ganske forsvundne.

Vende vi os nu fra Fastlandets Kyst til de n o r d f r i s i s k e

Øer, da er Skovvegetationen i det Mindste tilsyneladende ganske