Previous Page  342 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 342 / 390 Next Page
Page Background

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

33 1

til saadanne, der som

Filago minima, Euphrasia officinalis

o. m.

il., der især forekomme paa de dyrkede Marker, og som, naar

de overhovedet findes paa Heden, her mere have Karakteren

af tilfældige Gjæster, idet de især træffes langs Vejene eller i

Nærheden af de dyrkede Marker.

Imod Vest gaar Heden næsten overalt lige ud til Vester­

havet og er her i større eller mindre Udstrækning efterhaanden

bleven begravet under Klitterne; derfor spille Hedeplanterne

en saa stor Rolle i Klitternes, især i Klitdalenes Vegetation.

Gaa vi nu over til de n o r d f r i s i s k e Øer, da have, som

jeg tidligere har udviklet, Forholdene her aabenbart været de

samme som i Vestjylland, og vi finde i Overensstemmelse her­

med ogsaa den samme Hedevegetation, der i Udstrækning end­

og er mere fremherskende her end i Vestjylland, da de lavere

Hedemose- og Engstrækninger for største Delen ere bievne

bortskyllede af Havet. Je g maa dog her bemærke, at jeg ved

disse Betragtninger ser bort fra de for det meste af alluviale

Sand- og Lermasser bestaaende Halliger, de sydlige af de

nordfrisiske Øer, som jeg ikke selv har besøgt, og hvis Vege­

tation kun er meget lidt undersøgt. Kjærnen af Amrum, Føhr

og Sylt bestaar af Rullestenssand, der er dækket af Hede over­

alt hvor Jorden ikke er opdyrket. Paa Romø og Fanø kommer

Rullestenssandet intet Sted op til Overfladen; Undergrunden

bestaar her højst sandsynlig af Sand af samme Slags som den,

der danner Fladerne mellem Bakkeøerne i det vestlige Jylland,

og- ere bleven mere eller mindre dækket af Klitterne, eller i det

o

mindste overføgen med Klitsand. Dette er imidlertid ikke fore-

gaaet pludselig men efterhaanden, saa at den oprindelige V e ­

getation ikke er bleven helt fortrængt, hvorfor vi ogsaa her

finde en rig Hedevegetation. Anderledes er Forholdet paa den

lille

0

Manø. Denne

0

er bleven saa ilde medtaget af Havet,

navnlig gik Stormfloden i 1634 vistnok ganske hen over den,

at Hedevegetationen helt er forsvunden og ikke senere har for-

maaet at fæstne sig her ig jen ; der findes ikke en eneste egent­

lig Hedeplante mellem de 124 fanerogame Planter, som jeg