Previous Page  346 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 346 / 390 Next Page
Page Background

Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation.

335

hinanden paa Grund a f, at Hedevegetationens dominerende

Plante, Lyngen, bredte sig endog i stor Fylde ud over Mose-

vegetationens Gebet især paa dettes mindre fugtige Partier; men

ved en lidt nøjere Betragtning af de to Vegetationsformationers

enkelte Elementer saa v i, at der er en endog temmelig skarp

Grænse mellem dem. Anderledes forholder det sig, naar vi

skulle begrænse Mosevegetationen overfor Engvegetationen.

Umiddelbart set er der en betydetig Forskjel paa disse to For­

mationer, og tilsyneladende kan intet være skarpere end Grænsen

mellem de graabrune-grønligbrune Moser og de grønne Enge,

ved hvilke de buskagtige Moseplanter

Erica Tetralix

,

Vaccinium

uliginosum

og

Myrica Gale

ophøre. Men undersøger man Eng­

vegetationen noget nøjere, viser det sig straks, at den indeholder

en stor Mængde af Mosevegetationens Planter, endog flere, som

vi anse for karakteristiske for denne Vegetationsformation. For­

klaringen herpaa ligger imidlertid nær. Bortset fra Strand­

engene ere saa godt som alle Engene i Vestjylland tørveholdige;

Engvegetationen vokser derfor væsentlig paa den samme Bund

som Mosevegetationen, selv om Jordbunden i Tidernes Løb

gjennem Kulturen er bleven en Del forandret; ja Engene her

ere egentlig ikke andet end forhenværende Moser, og man kan

overalt i Vestjylland se Omdannelsen gaa for sig; især i de

to sidste Aartier ere paa denne Maade vidtstrakte Mosedrag

bievne til frugtbare Enge. Heraf er det indlysende, hvorfor vi

paa saa mange navnlig af de i en nyere Tid dannede Enge finde

saa mange af de for Mosen karakteristiske Planter.

Naar vi skulle omtale de vigtigste af Vestjyllands Mose­

planter og begynde med de mest almindelige og derfra gaa

over til de mere og mere sjældne, da maa foruden

Calluna vulgaris

først og fremmest nævnes

Erica Tetralix

; denne Plante gaar

ikke over i Engvegetationen men vel i Hedevegetationen og er

navnlig ofte meget almindelig paa de lave, fugtige Heder. End­

videre findes især

Lycopodiuni mundatuni

,

Tunens filiform is

,

T-

supinus, Eriophorum angustifolium

,

E . vaginalum

,

Scirpus caespitosus

,

forskjellige

Carex-

Arter,

Narihecium ossifragum

,

Orchis viaculata,